Rumpoles far holder sig til champagne

Forsvarsadvokaten Horace Rumpoles far, den britiske krimiforfatter Sir John Mortimer, har en enkel opskrift på sine mange år. 85 helt præcist: Champagne.

I et interview med den britiske avis, The Guardian, afslører forfatteren, at han ikke har alt for meget fidus til mad:

"Every doctor tells you something different. One says have eight of these drinks a day and another says don't drink any, have a great injection of B something or other. So I stick to champagne - not very grand champagne. I drink it every morning, and that is the secret of a long life."

Den 85-årige forfatter indtager til gengæld champagne hver morgen. (Læs historien).

Vinmagasinet Decanter, der referer historien, skriver for en sikkerheds skyld i bunden af noten, at et lille glas vin på 12 procent udgør halvdelen af dem anbefalede, maksimale mængde om dagen. (Læs historien.)

De blå er små og få

Da Alain for et par dage siden aflagde sit første besøg i vingården efter sommerferien, kunne han glæde sin gane med et enkelt bær fra en af vores Meunier-vinstokke. Det smagte dejligt.

Havde vi befundet os i anden halvdel af september, kunne intet have været mere skønt. Her sidst i august med en naboparcel, fyldt med Chardonnay, der stadig er så hvinende grønne, at det trodser enhver beskrivelse, er vi alt andet end begejstrede.

Da jeg midt i juli var i vingården for at klippe sideskud, så det allerede temmelig tydeligt ud til, at de blå Meunier-druer havde overtaget. Bærrene i deres klaser var allerede så store, at de rørte ved hinanden, hvilket så langt fra var tilfældet i Chardonnay-planterne lige ved siden af.

De grønne og de blå
Til vinhøsten skal vi høste i alt tre hektar vin, og selv om vi kan jonglere mellem den ene hektar med blå druer og de to med grønne, er vi afhængig af et kooperativ, hvis åbningstider fortrinsvis følger de grønne druer, og af et team af høstarbejdere, der skal have arbejdsdage, der hænger sammen, og har timer nok. Otte arbejdstimer om dagen.

Vores Meunier-druer ser fine ud, forlyder det fra Alain, og det er jo dejligt. Men de er desværre også så få, som det kunne tyde på allerede i juli måned. Dengang valgte jeg, den uerfarne, at håbe: Det kan vel blive bedre. Men det ser ikke ud til, at udbyttet kan nå op i mere end 9-10.000 kilo druer per hektar, hvilket er væsentligt mindre end den kvote, vi kan sælge. Vi kan risikere at mangle op til 20-25 procent. Det præcise tal kender vi dog først efter vinhøsten.

Få og små bær
Problemet er bestøvningen. Den er ikke gået optimalt, klaserne er små, og der er også millerandange en del steder, det vil sige klaser med både normale og uudviklede druer i. Et kedeligt fænomen, der også typisk hænger sammen med dårligt vejr i blomstertiden.

De to hektar med grønne Chardonnay ser til gengæld fine ud, også hvad mængde angår, hvilket leder umiddelbart over i næste problematik: Meunier-druerne er langt mere modne end Chardonnay. Hvis det fortsætter sådan - og det kan man sagtens forestille sig, at det gør, fordi klasernes størrelser er så forskellig - kan Meunier ende med at blive klar til høst længe før Chardonnay.

Kan vi dermed risikere at måtte afvikle både en blå og en grøn vinhøst? Vi kan ikke plukke klaserne, før de får grønt lys af CIVC, der fastsætter datoen. Og hvad med kooperativet? Mere end 90% af dets druer er Chardonnay, og derfor plejer pingerne at planlægge åbning herefter. Hvilket kan være ubehageligt, hvis ens Meunier er en uge tidligere på den end flertallet. Druer rådner, hvis de hænger over tid.

Vi havde en lignende situation i 2007. Dengang var nervøsiteten og neglebiderierne dog overflødige. Druerne endte i en fin kvalitet men i en mængde, der ikke bør indbyde alt får mange til at slukke tørsten i bær undervejs. Pilen peger samme vej i 2008.

Første druemålinger er ude

Sommerferien synger stadig kun på næstsidste vers for mig. Alligevel begynder den næste vinhøsts virkelighed at trænge sig på.

Endnu kender vi ikke det, der ligner et mere præcist tidspunkt for vinhøstens afvikling. Udover september. Anden halvdel formentlig. Men vi er nu nået frem til målingernes tid.

Det vil sige, det tidspunkt hvor flere hundrede vinbønder udtager repræsentative prøver fra deres repræsentative parceller, fordelt på alle tre champagne-druer og de fem departementer. Branchens organisation CIVC samler de mange tal i et skema, fælles for alle, og det danner for næsten alle baggrund for den endelige høstdato.

Ifølge disse allerførste tal ligger de to blå druetyper - Pinot Noir og især Meunier - et temmelig solidt stykke foran den grønne Chardonnay, når vi taler modenhed. Et alkohol-potentiale i Marne på 3,8 procent for Chardonnay, 5,4 procent for Meunier og 5,0 procent for Pinot Noir. Når tallet nærmer sig 9,0, er vinhøsten lige om hjørnet. (Tal: CIVC, den 18. august 2008).

Forskellen hænger sammen med, at Meunier-vinstokkene bærer færre klaser med færre bær end Chardonnay. Når der er færre bær, går det hurtigere for planterne at modne dem, der er.

Godt nok skal denne første oversigt indtages med en solid dosis salt, siger CIVC. Tallene er gode nok, men de repræsenterer kun 40 procent af samtlige korrespondenter. Resten er vel stadig på sommerferie. Som mig.

Folk søges til vinhøst

 

Uha, hvor vinhøst er sjovt. Et chassée for pigerne. Fanget af Hanne Høier.

August er den tid, hvor vinbønder begynder at lede efter folk.

Vinhøst i Champagne kræver rigtig mange hænder:

Til at plukke druer selvfølgelig

Til at slæbe druer

Til at køre druer

Til at fylde presser

Til at presse druer

Til at administrere det hele

Til at lave mad til alle

Vi taler omkring 100.000 sæsonarbejdere. Unge fra egnen. Unge fra andre egne. Folk, der synes, det er sjovt. Grupper af sigøjnere, der har brug for pengene. Andre, der har brug for pengene. Folk fra Østeuropa, der har brug for pengene. Og hvad der ellers måtte dukke op.

Nogle henter arbejdere i Ardennerne. Andre i Lorraine. Vi har haft folk fra Normandiet gennem en årrække. Man holder fast i sine folk, for det er ikke nemt at finde frivillige. Det er en særlig tid, hyggeligt hos os, men man bliver ikke rig af at plukke vindruer.

Alain og jeg rekrutterer endnu ikke ret mange til vores vinhøst. Vi har omkring 15 mennesker ansat i den uge, det varer, men vi håber da at kunne hente folk blandt andet i Danmark, når det bliver vores tur til at tage helt over i løbet af de næste år.

Har man lyst til at plukke vindruer, er det ingen hindring ikke at tale fransk. Til alle andre opgaver, vil jeg mener, det er et problem. Det er en sjov tid, men også travl, og de folk, man ansætter, skal helst være en hjælp og ikke en belastning.

UNESCO-klasse i Champagne

 

Landsbyen Hautvillers, højt beliggende og med skøn udsigt over Marne-dalen, har skønne smedejernsskilte overalt, der bl.a. fortæller om arbejdet i vingårde og i -kældre. Denne herre er interessant, for han spadserer i vingården iført kælderfolkets uniform, hvilket ikke er almindeligt. Han er i gang med at beskære vinstænglernes yderste spidser.

Arbejdet med at få Champagnes vinøse kulturlandskab klassificeret som UNESCO-beskyttet og -blåstemplet område fortsætter.

Vi taler om vingårde, landsbyer, høsthuse - vendangeoirs - kældre og kridtbrud, som måske kan komme i klasse med templerne i Angkor Vat i Cambodia, Kronborg i Danmark og Domkirken i Reims.

Avisen l'Union har mødt folk på gaden i Épernay, champagnens hovedstad, og trykt nogle af deres forslag til, hvad der er noget værd i området.

Oger, landsby, der vant europæisk pris i blomsterudsmykning for nogle år siden.

Grotten Massabielle de Lourdes i le Mesnil-sur-Oger. En kopi af den grotte, hvor den hellige Bernadette skal have set jomfru Maria.

Les Faux de Verzy. Verzys berømte troldeskov.

Hautvillers, champagnens vugge.

Avenue de Champagne, Épernay

CIVC har fået en gruppe eksperter i blandt andet historie, geografi og ønologi til at lave en mappe med materiale til brug for en ansøgning. Den vil senere i år blive afleveret til de franske Miljø- og Kulturministerier, og det bliver så op til dem at vurdere, om Champagne et år skal have det franske kandidatur.

Champagne sælger mindre

Eksporten af luksusprodukterne champagne og cognac har gennem flere år pyntet pænt i den franske landbrugsstatistik.

I maj måned faldt salget imidlertid betragteligt. 14 procent mindre end maj måned sidste år. Først og fremmest sælger champagnehuse og kooperativer mindre. Vinbønder sælger også mindre, men faldet er slet ikke i samme størrelsesorden.

Formentlig fordi især eksporten er ramt. Kunderne køber mindre, om de så holder til i New York, London eller København. Der kommer stadig mange turister i Champagne, der køber deres bobler direkte hos producenterne, og de er derfor indtil videre mindre ramt af den økonomiske nedtur i den vestlige verden.

Den rigtige etiket

Fire tykke mapper med etiketter tynger mit spisebord.

Alain har hentet eksempler fra et par af de mest brugte trykkere af etiketter til champagneflasker.

De næste uger har vi så tænkt os at pløje os igennem de mange tusind eksempler for at finde ud af, hvordan vi selv gerne vil klæde vores flasker på, når vi i løbet af det næste års tid springer ud som seneste skud på det store champagnetræ.

Som sædvanlig i den slags processer er det meget lettere at sige nej end ja. Vi kan hurtigt blive enige om, hvad der er grimt. At sige, hvad der kan og skal udtrykke os, er mindre enkelt. Men her er et par bud alligevel.

Enkelthed

Grafisk genkendelighed mellem alle flasker

Ingen gammeldags elementer som våbenskjold, gotiske bogstaver med mere.

Ingen moderne elementer som raster, fotos med mere.

Vores navn bliver højst sandsynligt Tange-Gérard.

Nogle, der hopper op og ned i stolene med en indlysende god idé? Jeg er lutter øjne.