14 January, 2005

Vinens årlige ansigtsløftning


Beskæring skal sikre vinstokkens fortsatte sundhed.

Vinterens store beskæftigelse på landet i Champagne er at beskære vinstokke. I alt 31.000 hektar med den indbringende slyngplante skal have skåret det meste af sidste års vækst af. Det foregår fuldstændig manuelt, så med godt 8000 planter per hektar er beskæringen et ganske omfattende arbejde.

Vores 36 rækker med Pinot Meunier er plantet for et pænt stykke over 30 år siden af Alains far, onkel og morfar. Og der skulle ikke umiddelbart være noget i vejen for, at de ikke kan gro videre de næste 20 år. Hvis vi passer planterne ordentligt, og det i øvrigt lykkes at undgå sygdom.

En rigtig og gennemgribende beskæring er ingen garanti mod alt det onde, der kan tilstøde en vinstok. Men den er en vigtig faktor, fordi den sikrer vinstokkens fortsatte balance. Kunsten er at opnå det rigtige forhold mellem vækst og frugtbarhed, mellem antal grene og kviste og antal klaser med druer.


Beskæring tager i snit fem minutter per plante.

En vinstok er i dvale om vinteren. Først når planten vågner op til dåd hen i marts, skal den bruge brændstof til at begynde sin vækst. Når bladene er foldet helt ud - nogen gange helt hen i maj - kan solen levere den nødvendige energi via fotosyntesen: Når lyset falder på bladene, danner planten sukker, som sikrer den videre vækst og senere druernes modning.

Indtil da lever og overlever vinstokken ved hjælp af sin egen saft. Om efteråret trækker plantesaften ned i planten, mængden af vand bliver mindre, og dermed bliver sukkeret fra saften mere koncentreret. Denne ændrede indre sammensætning hjælper planten til at overleve vinterens frost. Sidst på vinteren/først på foråret stiger safterne igen, og når de når frem til knopperne, vågner vinstokken af dvalen og begynder de indledende øvelser til at springe ud.

Plantesaftens op- og nedstigning
Da energien - i dette tilfælde plantesaften - om vinteren er en begrænset ressource, må vinbonden sikre, at den anvendes bedst muligt. Beskæringens idé er dels, at der skal være træ nok til at sikre saft nok til at nære præcis det nødvendige antal knopper. Hverken mere eller mindre. Derved sikrer man sig netop den ønskede produktion af frugt. Resten af plantens kraft kan så sikre væksten af grene og blade, som senere på sæsonen skal levere energien til at modne druerne.

Anlæggene titter frem i form af hvilende knopper, der er dannet allerede sidste år. Det er herfra, de druer, vi skal plukke druer til efteråret, vil udvikle sig. En tommelfingerregl siger mellem 12 og 15 klaser per plante. Lige nok til en flaske champagne i standardstørrelsen på 75 cl.

Hjælp fra den store skovl
Omfattende sygdom, misvækst eller fremskreden alder kan gøre fornyelse helt fra bunden nødvendig før tid. Drejer det sig kun om enkelte planter, hjælper man dem på vej mod den endelige død. Drejer det sig om en større parcel, rykker de store, gule entreprenørmaskiner ind på parcellerne.


De gamle rødder skal væk, før ny vin kan plantes.

Afhængigt af jordbundsforholdene kan en vinplante udvikle endog meget lange rødder. Det afgørende er, hvor langt den skal søge nedad, før den finder vand.

På denne parcel få hundrede meter uden for Verzy drejer det sig ikke om mere end en god meter, før kalklaget begynder. Da kalken indeholder den fugt, en vinstok har brug for, har disse planter ikke haft grund til at udvikle noget særlig dybt rodnet. Derfor regner gummigedens fører med at få det meste af rødderne op, hvilket er straks meget mere kompliceret for ikke at sige umuligt med rødder, der er mange meter lange.

Når planterne er fjernet, skal jorden optimalt set ligge brak i et par år eller tre, før man planter ny vin, og siden banker de for en god vækst nødvendige klatrestativer op. Dels for at jorden kan genvinde sin styrke men også for ikke at bringe eventuelle sygdomme videre til nye planter.

Til toppen

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

No comments: