Du har måske hørt om dosering? Det er en smule sukker opløst i vin, som vi bruger til at runde de mest syrlige champagner af.
Oprindeligt var champagne en sød vin, men vi ændrer os, og det gør vores smagsløg også. Op igennem det 20.århundrede har champagner i demisec-, sec- og doux-klasserne derfor måttet vige pladsen for den brut, der stadig er den ukronede nummer etter.
Endnu mindre sukker
De senere år er der dukket et nyt trin op på sukkerstigen, der hedder forskellige ting som extra-brut, brut nature, brut sauvage eller zéro dosage, og det dækker alt sammen over mindre sukker endnu.
Den mindre søde dosering kan kræve en vis tilvænning, men alt afhænger i sidste ende af vinen selv, og tendensen er klar. Også når vi smager vores egne doseringer efter.
Smag og prioritér
Det foregår i vores sædvanlige smagepanel på kooperativet, som består af 6-8 vinbønder fra Vertus og omegn samt en ønolog. Det er ham, der forbereder smagsprøverne, der typisk består af den eller de champagner, der skal prøves.
Vi smager prøvechampagnen med forskellige doseringer, og giver hver især vores prioriterede rækkefølge, hvilket sat sammen giver et klart billede af vindere og tabere. Nu er det jo ikke fordi, at flertallet altid har ret, men her hjælper det på sagen, at smagerne kender hinandens smag og smagsevner ud og ind på forhånd.
Det slår for det meste aldrig fejl, at vinderen er den lavest doserede. På den måde kryber champagnesukkeret nedad år for år. Retningen er helt tydelig.
Fra 9,0 til 6,5
Vores egen assemblage, brut'en uden årgang, som hos os hedder Tradition, var for få år siden sødet med cirka 9,0 gram sukker per liter. Den ligger i øjeblikket på 6,5 gram sukker per liter eller med andre ord under brut-grænsen, som er 7,0. tilsvarende udvikling for Rosé d'Assemblage.
I superårgangen 2002 lå Blanc de Blancs'en i den lave ende for en brut med sine 8,0 gram sukker per liter vin. Den er nu nede på 5,0 for den kommende årgang, 2009.
Find sukker-graderne her.
