Selection får unikt nummer

Vi har tidligere talt om at gøre en dyd ud af vores små serier.

Nu er det nu.

Ny årgang på vej
Vores Chardonnay champagne Selection skifter årgang lige om lidt. Fra det herrens år 2005 til det ditto 2006.

Vi er i gang med at skrive numre.

En ledig plads på bagetiketten dukkede op, da lotnummeret blev trykt på flasken, og det er der, vi nu skriver et fortløbende nummer.

Blanc de Blancs følger trop
Planen er at udvide nummereringen, når Blanc de Blancs skifter årgang i løbet af foråret.

Et intensivt kursus i skønskrift må være tvungen efteruddannelse lige om lidt, da kun yngste datter er kendt for at skrive faktisk ganske nydeligt.

Prist tallerken

En af Reims' rigtigt gode restauranter får sin tredje Michelin-stjerne.

Det er ikke helt uventet.

Stedet hedder l'Assiette Champenoise, og ligger i Reims-forstanden Tinqueux.

Trist er det, at en anden en ikke allerede har været der, for nu mener ham, der virkelig for længst burde have inviteret, at det bliver alt for dyrt.

Og det er da meget muligt, at den slags er alt for både hypet og for meget. Men skulle jeg blive budt, prøver jeg gerne trøflerne her.

Stjerner koster også knaster i Champagne, og tre fås ikke til to's pris. Selvom to efter sigende også tog sig godt betalt. Men maden var god i sommer, hvor flere kunder prøvespiste den priste tallerken.

Mandagstråd

 

Tråd handler om alt andet end numeriske diskussioner i dag.

Der skal trækkes nye tråde, og det skal der i dag.

Det har der også skullet andre år. Fordi den slags ruster, og fordi uopmærksomme mennesker af og til klipper dem over i et irriterende øjebliks distraktion.

Det giver yderligere arbejde, og det er altså i dag, at vi har gang i de tunge og lange wireskift.

Tidligere har det set sådan her ud. Eller prøv
den her for mere tråd. Eller gå på jagt i de ældre annaler.

Krigsfranc fra jordens indre

 

Nu har vi euro, men der var en gang, hvor møntfoden her i landet hed Franc. Engang har et menneske tabt sådan en lige her.

Jeg fandt den forleden i les Crochettes.

Jeg beskar, og så fandt jeg på at kigge mig lidt omkring. Fandt et lille stykke slyngtråd snoet på en fin måde. Så resterne af det indre af gangen i et vinbjergsneglehus, der i øvrigt også har fine rundinger. Og så fik jeg øje på den lille uanseelige mønt.

Den er af let metal som børns legepenge kan være det. Ganske slidt og forvitret af sine år i jorden.

Jeg tog den med mig hjem. Alain gav den et bad i eddike, og bekendtgjorde, at den skam er fra 1945.

I årene efter Den Anden Verdenskrig manglede man alting. Også metal, og derfor er efterkrigsmønten lavet af et metal eller en legering, der er meget lettere end den, man normalt bruger til penge. Det er forklaringen på, at den ligesom ligger for let i hånden.

Franc'en kan være tabt en rum tid før at parcellen overhovedet blev plantet til med vinstokke. Det skete først i 1960'erne.

Men måske har hans bedstefar tabt den på et tidligere tidspunkt. Eller måske har en anden.

Et vidnesbyrd om en anden tid. Og om, at mange mennesker før os har arbejdet i disse jorder. En af dem har sikkert ærgret sig en del over sin tabte Franc. Jeg har tænkt mig at passe på den.

Kurs mod arbejdsomt forår

Endnu en dag med høj sol. Fuglene har taget fat på forårssangen, så vidt jeg kan høre.

Hvis alting har tænkt sig at fortsætte med samme to ugers forspring, er to ting sikre.

1) Risikoen for mulige frostskader er større, fordi perioden bliver forlænget.

2) Vi kan forvente at arbejde så godt som uafbrudt til en gang ind i juli måned. Dén pause, vi normalt kan holde efter opbinding, kan hurtigt blive inddraget, hvis vinstokkens knopper sætter farten ekstra op.

Andres aktivitet
Stor og varieret aktivitet i Côte des Blancs mandag.

En del parceller er ikke beskåret endnu, det vil ske. Andre er i gang med at binde op. Jeg så også en hel del traktorer i færd med at kværne gødningsstoffer.

Vi befinder os på varierende stadier for hver af aktiviteterne. Beskæringen er dog tæt på at nå i hus for i år.

Vejrets humørskift minder om forår

Halvvejs gennem februar, og det bliver stadigt sværere at forestille sig, at vi skal have vinter i år.

Det er koldt nok at beskære om morgenen. Vinden er strid for tiden. Men solen har bedre fat, og ud på eftermiddagen varmer den godt op.

Årets første mariehøner er spottet, og så på en søndag.

Vejret tér sig som en fjollet teenager. Hyppige humørskift. Snart høj sol, snart en drilsk regnbyge, der sejler forbi med stor kraft. Haglen har jeg ikke set endnu, men de dybe kontraster mellem lys og skygge, som solen og regnskyerne skaber, har vi allerede mærket flere gange. Se billeder her.

Og det er altså nogle uger for tidligt. Det er typisk vejr i marts i Champagne.

Men i år kom foråret altså med Valentin. Sådan cirka.

Det betyder to ting:

1) Tidligt forår og masser af arbejde uden mange stop foråret igennem, fordi vinen måske vil skyde tidligt.

2) Større risiko for forårsfrost.

Nætter med minusgrader kan vi opleve til midt i maj. Tidlig vår betyder derfor primært mere frygt for sårbare knopper.

Jeg er forresten færdig med at beskære om tre arbejdsdage i les Crochettes.

Pilgrim krydsede endelig sit spor

 

Vi har haft dejligt besøg af vores pilgrim.

I husker ham måske. Ellers kan I læse historien her.

Nu har vi mødt hans kone, og hørt hvad der videre skete på den lange vandretur fra et sted i Holland til Santiago de Compostela, Sankt Jakob på Stjernemarken, i det nordvestspanske Galicien.

Fredag forærede han mig den fineste gave, jeg overhovedet har fantasi til at forestille mig i den sammenhæng.

Jeg fik hans Ibsskal. Den, der har siddet syet fast til hans rygsæk, og fortalt andre hans ærinde på den lange vej.

Det var også den, der fik mig til at standse og samle ham op, og vi fik fredag mulighed for at udveksle, hvad vi egentligt tænkte og overlevede denne helt særlige dag. Det er ikke første gang, at jeg har mødt en ven, jeg ikke kendte i forvejen på gaden, men det er vist første gang, at jeg har inviteret direkte hjem på frokost, hvilket var en heldig beslutning for vandrerens ankel var ret nedslidt præcis den dag og de efterfølgende fire.

Jeg har haft en lille pose med nogle af hans overflødige ejendele liggende i skabet de sidste næsten to år. Nu har han fået sin pandelampe, som viste sig unødvendig på den lange tur, samt meget andet tilbage igen.

Oplevelsen har har knyttet vores familier sammen med et ganske særligt bånd.

Nu ligger skallen på mit skrivebord. Tak, Leo.

Hvad med dig, kære læser, har du nogensinde inviteret en ukendt vandringsmand indenfor i dit hus og liv?

Planlagt men uden hurlumhej

 

14 halve rækker. Det vil sige fire dage à 3,5 række i løbet af de næste to uger, og så er jeg færdig med min del af les Crochettes-parcellen. Resten skulle følge med cirka samtidig.

Endnu aldrig har vi været klar den 1. marts. Måske i 2014, hvor vi har været bedre organiseret end i de første år, kommenterede Alain i dag. Jeg kan huske de weekender, hvor jeg hver lørdag fyldte bilen op med børneting. Pakkede tasker ud og ind i én uendelighed. Siden holdt jeg op med at tage afsted i weekenden, men Alain har de fleste år beskåret seks dager om ugen i de fleste vintermåneder.

Ikke i år.

Vejret har hjulpet os. Det har foreløbig ikke været for koldt, og det er ellers ikke mange vintre, vi ikke har ligget stillet to-tre uger på grund af frost og af og til også sne.

Til gengæld er det lune vejr godt i gang med at få naturen til at tyvstarte alle herlighederne. I sagens natur også vinen.

Så det er vel stadig lidt tidligt at planlægge alt for meget hurlumvej i de der ledige weekender.

Om roser i Reims og vin ved Vertus

 

Sådan cirka en gang om ugen møder jeg en af de grønne mænd i Reims. En af de folk, der holder byens grønne områder flotte.

Vi krydser hinanden i svømmehallen. Mens hans dreng forbereder sig på at begynde, slutter mine børn dagens kursus af.

Så vi når lige at sludre en fem minutters tid. Om hvordan det går i vinen. Og i de kommunale bede.

Dén dag havde han taget sig kærligt af roserne. Det gør gartnerne i Reims i februar, fortalte han.

Alt for sent i år, hvor den manglende vinter har sendt hver en lille knop de fineste forårsfornemmelser en rum tid. Lige sådan ser der ud i haven, og lige lidt hjælper det. Vi skal bruge den samme mængde tid uanset vejrlig.

Det vil sige, i vinen gør vi hvad vi kan. Beskærer og beskærer, og det går da også mod enden nu. Heldigvis.

Selvom vinknopperne kommer sidst af alt, skal vi jo nemlig også gerne nå at binde dem godt fast til spalieret, inden de begynder at svulme. Jeg kunne egentlig godt have undværet gartnerens dagsrapport. Men det ville jo ikke have ændret noget, og det er til gengæld helt i orden at høre nyt om stort og småt i det grønne.

Årgang 2003

Flere store mærker har sat en årgang 2003 til salg med piber og trommer og alt, hvad den kan trække.

Lige præcis denne årgang er født anderledes, fordi året var sådan.

Først led 48% af alle Champagnes vinknopper frostdøden, og dernæst modnede druerne i det vildeste tempo i udkanten af den hedebølge, der fulgte. Blandt andet også fordi der sad så få druer tilbage på vinstokkene, modnede overleverne i ekspresfart.

Årets vilkår gav en anden vin end sædvanligt, og smart nok har flere champagnehuse gjort en dyd ud af det i stedet for at trække sig i hårene over, at det ikke ligner "plejer". Hvilket jo ellers har været en dyd, man normalt arbejder frem imod i Champagne.

I et klima, der målbart bevæger sig mod varmere, kan 2003 give en slags fingerpeg om, hvilke cuvéer der er i vente fra Champagnes jorder i de kommende år og tiår.

Vi er selv for ungt et firma til at have alt for mange meninger om 2003'eren. Vi har aldrig haft den til salg.

Men høsten husker jeg da. Jeg kom nemlig til Champagne præcis i de dage, og som du kan se, skinnede solen.

Sig ost til din champagne

 

Opsøg din champagnemand og din ostedame og gør dit liv lidt (nej, meget) bedre allerede denne weekend. De to holder hinanden med forrygende selskab. Ostens fedme og champagnes syre komplementerer hinanden så fint.

Vi tror en hel del på, at man er nødt til at lede selv for at finde sine egne favoritduoer. Det bedste ostetallerken er den, man selv synes om, siger specialisten i Reims (ostemanden, ikke mig). Men derfor behøver vi jo ikke være nærige med at dele det, vi selv kan lide.

Ifølge kalenderen er det stadig vinter, og her bugner hylderne med Mont d'Or, der er en meget cremet ost, som bliver lavet i en særlig æske af træ, og ofte serveres lun. Prøv den sammen med Selection (Blanc de blancs årgang 2005).

Nu er det snart Valentinsdag og så har man officielt lov at drikke Rosé d'Assemblage selv om vinteren. Jeg gør det nu gerne hele året, for eksempel med Chaource, en anden cremet ost, der kommer fra departementet Aube lige under Marne. Du kan også prøve Livarot eller Pont-l'Évêque.

Noirs & Blancs - godt med Pinot Meunier og Chardonnay for resten - fungerer godt sammen med en hel del oste. F.eks. en god og herligt modnet Brie de Meaux eller andre fra den store famlie. Prøv også med Comté eller måske Tomme.

Andre kombinerer Blanc de Blancs med Camembert, Demisec med Fourme d'Ambet eller Roquefort på honningkage (den franske pain d'épices er formentlig lidt mindre sød end den danske pendant), Rosé med Maroilles. Eller giver den endnu en på smagen med gedeost eller roquefort. Flere forslag.

Til aperitiffen kan du prøve disse sabléer

Arlas Unika oste kan jeg ikke købe, men jeg er sikker på, at nogen af dem er interessante at prøve med champagne. Fortæl mig gerne om det.

Kan det blive lækkert lettere?

Pang-pang farve

 

Gul og pink har vi haft for os selv et stykke tid.

Vi så ikke mange farver omkring os, da vi lagde ud med vores fem etiket-farver fra vingårdens verden for fem år siden.

Det har ændret sig.

Prøv bare at se denne flaske. Synet af flere af de mest kendte champagner er blevet vildere med tiden.

Hvad skal vi så finde på, når vores næste serie bliver klar?

Striber er taget, og det patchwork åbenbart også. Vi er nok heller ikke helt så vilde som dem i Chouilly.

Trods den lyserøde Rosé de Saignée.

 

Efter at have skrevet posten her stødte jeg samme dag ind i dette billede.

Jeg tror bare, jeg pakker sammen. Eller morer mig lidt over sammenfaldet, der - selvom farvenuancerne ikke er de samme - alligevel forekommer mig pudsigt.

Behøver jeg garantere, at der er tale om et sammenfald? Jeg har endnu aldrig haft en flaske Dom på mit bord, det er helt sikkert en fejl.

Vinterknopper

 

Det meste af vores arbejdstid handler om de her.

Vinknopper fra sidste sæson.

Jordvarme udløser aktivitet
Når vi kommer så langt, det vil sige, når jorden er varm nok, vil vinstokken genoptage sin aktivitet, og knopperne åbner sig. Indeni gemmer sig grundlaget for den kommende sæson: Blad, stilk og de blomsterstande, der kombineret med lidt blomsterstøv kan blive til vindruer.

Det kommer bag på mange, men hver vinter tilbringer vi faktisk i vinen for at tage os kærligt af knopperne.

Knopperne skal sidde på et stykke træ, der er netop én generation ældre for at være frugtbart. Resten af grenene klipper vi af.

Koncentration
I øjeblikket bevarer vi grenenes fulde længde. Til foråret vil vi klippe dem af i fire eller fem knoppers længde.

Målet er færre og mere koncentrerede druer i stedet for mange.

Vinterkulde eller vårvarme
Denne uge er foreløbig begyndt ved frysepunktet, endnu har vi ikke mærket vejrudsigtens lovende 10-12 grader, og det er vi glade for. Ingen vinbønder her ønsker vist de tidlige forår, vi har haft nogle stykker af de senere år. Det udvider blot den periode, vi frygter frost. Det giver os i øvrigt os kortere tid at blive færdig med vinterens arbejde.

Status: Vores parceller i Loisy-en-Brie er næsten slut. Så venter Belles Feuilles, og jeg er halvvejs med mit arbejde i La Crochette i Soulieres.

Rejer med virkelig det hele

For et stykke tid siden havde nogle venner tager de fineste små, grå med til apero'en.

Rejer altså, og nu var vi 12 voksne, så det forekom umiddelbart som noget af et pillearbejde på et tidspunkt, hvor man i virkeligheden meget hellere vil sætte sig med sit glas og snakke med gode venner.

- Sæt dem bare ind, som de er, foreslog bringeren.

Champagne blev fragtet rundt, og rejerne fulgte umiddelbart efter.

Jeg så mig om efter et sted at stille glasset for at pille.

- Hos mig spiser vi dem hele, sagde min ene sidemand.

- Det gør vi også hos mig, nogle fjerner dog hovedet, sagde den anden.

Det var endnu aldrig faldet mig ind at spise de små rejer så hele. Faldet mig ind, at det overhovedet lader sig gøre.

På den anden side er jeg da nået til, at bisque'en får en anden smag, når jeg blender hele molevitten. Selvom jeg stadig husker den lejlighed, da en anden gæst kunne smage, at øjnene var blendet med.

Jeg har pænt stor tillid til og respekt for alle tre, så jeg besluttede, at jeg ligeså godt kunne lade bisque og fjordrejer komme ud på ét, det smager ret ens, viste det sig, og det lettede unægteligt arbejdet med fjordrejer til 12 en hel del.

Men den, der ikke er til de små monstre i fuld figur, kan jo stadig bare pille derudaf. Det smager også godt.

 

Og lidt hjemmerørt mayo skader heller ikke.

Denne servering fik vi - og en salfuld smagsgæster - hos Danish Deli i Luxembourg By for nogle måneder siden.

I kombination med muslinger og Blanc de Blancs champagne var der ikke et øje tørt. I hvert fald ikke i mit ansigt.

Vennerne kommer fra Senegal, Cameroun og Madagascar.

To staff or not to staff

Lately I was explained two new rules the French authorities has applied that regard staff your company may employ.

Or maybe not when you realize the first rule: You cannot employ part time less than 24 hours per week.

Which basically means that you cannot employ a new help of 12 hours of work per week. So if that is the amount of work to be done, you will do it yourself instead in the weekends.

Second rule: If your staff work overtime, you must pay 10 percent extra. Which basically means your staff will not work extra hours. But you will. In the evenings or you will shorten your holidays with a day or two.

I suppose there is a reason why you want to implement such rules. But if you run a small company, you may not find it very helpful, when it comes to create jobs. 35 workhours are better than 12, but maybe 12 are better than nothing and may be combined with 23 hours at another small company in the neighbourhood?

The French president wants companies to create more jobs. He even says he will reduce their charges if they do so.

Let's not be pessimistic like the anglo-saxon's.

But it does not look like a very good start of the cooperation for some.

Then again, maybe the presidential pact is just not meant for people like us.

Meningsmand

Hvad er godt, og hvad er not blandt champagner?

Er Bolly f.eks. overvurderet, er Enken undervurderet? Det kommer som altid an på, hvem man spørger, både religion og smagsløg er involveret, og af og til tangerer man sammenligninger mellem Rundetårn og et tordenskrald.

Prøv at læse Tom Stevensons slag i bolledejen om under- og overmålere og tag endelig også kommentarerne nederst med for balancens skyld.

Jeg finder det f.eks. velgørende, at gamle ry får et realitetstjek. Fordi en champagne var god for 10 år siden, er den det ikke nødvendigvis i dag og omvendt kan et mærke med et mindre godt ry have forbedret sig undervejs. Chef de cave'r skifter også job, og vinmaterialet bliver yngre og af og til også ældre, og forskellen er på flaske.

Stevensons kommentar om sulfitter er også interessant at læse. Lad mig blot karakterisere den som en ekstrem udgave af kommentarer, vi hyppigt hører, når vi leverer champagne i Danmark. Men jeg mindes ikke ofte at have set den slags på print (og jeg ser selvfølgelig ikke alt).

Uanset skoling må vejen frem være at prøve så meget som muligt selv så vidt muligt uden fordomme, og det er slet ikke let. Jeg siger hverken, at Stevenson eller andre meningsmagere har ret eller ej. Kun at det som regel er værd at smage selv, og at det er ok at have en anden mening end ekspertens.