Eustache Deschamps i byernes by

Showtime in Paris.

På sit travleste er lokalet i Maison du Danmark fyldt pænt op både fredag og lørdag. Langs murene har hvert af de 16 borde sine gæster at traktere såvel som divertere, og ude på midten og i en mere yderlig rand om bordene står flere og venter på at komme til flaskerne.

Den danske ambassades præsentation af danske vinmagere i Paris tiltrækker på hver af sine to dage omkring 200 gæster, og de omfatter alt fra højt specialiserede vinjournalister over sommeliers og restauratører i Paris til danske korrespondenter, vinklubber og interesserede i al almindelighed. Her er alt fra den højeste ekspertise til den dybeste uvidenhed; fælles er stor interesse.

Udstyret er – for vores og de flestes vedkommende enkelt – bord, hvid dug, et par stole og landkort til at stadfæste vores område – Cote de Blancs og byen Vertus - og brochurer, der præsenterer kooperativet og dets vine. Andre af udstillerne har taget lidt af vinen med i form af afklippet, tørt træ fra vinstokken eller for Weingut Villa Rieslings vedkommende ligefrem et stort stykke skiffer hjemme fra marken. Også smagsprøver på ost og pølse - de lokale specialiteter - bliver præsenteret på musselmalede tallerkner. Noget af en treenighed af dansk og fransk kultur.

Vi udskænker smagsprøver fra hele Eustache Deschamps-spektret startende fra den almindelige Brut, over et par Blanc de Blancs-champagner, der er lavet af rent hvide druer, til roséerne, den ene laksefarvet og den anden smukt dybrosa. Der er ret general begejstring for den nye Millésimé Blanc de Blancs årgangschampagne - Le Vertueux - nogle mener dog, at den smager for meget af hvidvin og foretrækker i stedet den almindelige Brut, der er en blanding af hvide og røde druer. Desuden vækker den usædvanlige Rosé Saignée, der har sin smukke dybtrosa farver fra røde drueskaller, en del opmærksomhed.

Efterårsrengøring

Syge planter klippes helt ned.

Blå røgsøjler er begyndt at sno sig op mellem det nu overvejende gule efterårsløv på vinstokkene. Mange udnytter det blide efterårsvejr med grå himmel og tocifrede varmegrader til at soignere rækker og marker. Gamle og syge planter skal væk, inden udbyttet bliver for dårligt eller naboplanterne smittet.

En vinstok er typisk i tjenesten i 50 år, nogle gange kortere, nogle gange længere. Det afgørende er, om den sætter gode og raske druer. Først når udbyttet for alvor daler, begynder man at overveje at skifte ud, da det er et omfattende og også dyrt arbejde. Hvis hele parcellen står til pension, kan man rykke det tunge maskineri i form af traktorer og gravkøer ind til at trække så meget op som muligt af vinstokkens op til 15 meter lange rødder op i lyset. Er det kun enkelte planter, der skal skiftes ud, må man nøjes med grensaks og spade og få så meget op, som man kan. I praksis aldrig mere end en god meters penge af rødderne.

En anden del af rengøringsarbejdet består i at hjælpe syge planter yderligere på vej mod den sikre død. I vores 200 meter lange rækker er godt fem-seks planter per række ramt af sygdommen esca, der i løbet af få år dræber planten indefra, mens den sætter stadigt mindre frugt. Ydermere spreder skidtet sig let. Ikke mindst under høsten, hvor berøring af først en syg plante og dernæst en rask er nok til at sende smittestafetten videre. Det eneste, man kan gøre, er at alliere sig med sin største grensaks, klippe stokken nærmest længere ned end sokkeholderne og til sidst ødelægge de anlæg til nye grene, der sidder på stubben, for at forhindre den i at skyde til foråret. Det vil så blive dens endelige død.


Sørgelige, syge rester.

De sørgelige rester i form af meterlange grene med gulligt løv og smattede drueklaser bærer jeg ned gennem rækkerne og stabler i en bunke til senere afhentning. Opgaven er ikke helt nem, fordi hver plante bidrager med adskillige kilo grene og kviste og efterladte druer, der skal fjernes helst helt uden kontakt med de raske vinstokke. Der er altså ikke andet at gøre end enten at løfte med strakte arme med saften fra rådne druer dryppende ned i håret eller bære grenene i favnen med saften drivende ned i de alt for åbne ærmegab.

Tre timers arbejde resultarer i et pænt stort bjerg af afklippede grene. Nok til et traktorlæs, der bliver kørt tilbage til gården, lagt til tørre qua de stadig saftige druer og siden afbrændt. Kun rester af gamle vinstokke, hvor der ikke er nogen risiko for at sprede smitte, bliver brændt direkte på stedet.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.