29 June, 2011

Tirsdagsstorm

Tirsdagen slæbte sig afsted under 35 grader i skyggen i en tonstung luft, der blev mere og mere udpræget under en stadigt mere dyster himmel.

Alain og især praktikanten gav op og arbejdede indendørs efter frokost. Simpelthen for varmt også selvom man får sine tre liter vand i løbet en arbejdsdag.

Først på aftenen baldrede det løs over Verzy. Med hagl, der knaldede ned i ruderne og vandet, der fosset ned gennem garagen på vores ret skrånende matrikel.

Det er ikke første gang med hagl i år. Måske heller ikke den sidste. Stormvejrene har en tendens til at følge de samme ruter gennem sæsonen. Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men vi ser det alligevel år efter år.

2 comments:

Farmer said...

Uha, hvordan gik det med haglvejret?
Slap I for voldsomme skader?

Sol said...

Nej, vi har skader i alle parceller nu. Det kommer der en post om.