Fredag aften og den med hornene

 

Jeg kan finde hele livet i vinen. På den ene eller på den anden måde.

I aften forlader vi de henholdsvis sorte negle alternativt sorte ringe, og går i Grand Theatre og hører den med tyrefægteren. Og Romains mor er solist på cello, så det bliver i hvert fald den mest personlige udgave af Carmen, jeg nogensinde har hørt. Der plejer aldrig at sidde skolekammerater i orkestergraven.

Først skal vi da lige have et glas med mine hyggelige veninder, der holder møde i aften. Jeg tror dog ikke, vi lader os gribe så meget af stemningen, at vi snupper Manzanilla i stedet for husets champagne.