Den ugentlige klipning

 

To dage tager det at klippe top og nu også det øverste af siderne på de efterhånden mange kilometer vinhække. Tre hektar, som jeg ikke har gjort op, men jeg ved da, at den hektar, jeg kender bedst, rummer knapt 10 kilometer hæk.

Det er første gang, at siderne får en tur med traktorens roterende blade i år. Det har umiddelbart den konsekvens, at de vil vokse endnu mere. Klip vinen, og den vil slå tilbage, så godt den kan med at skyde endnu mere. Normalt klipper vi en gang om ugen til sidst i juli. Mon ikke, at væksten i år vil stoppe først i juli? Hvis de tre ugers forspring på grund af varmen stadig gælder.

Den nederste del af hækkens såkaldte sideskud kan traktorens blade ikke nå ned til.

 

Dem klipper vi af med en gammeldags hækkesaks, fordi disse stængler ikke sætter druer. Vi har derfor ingen interesse at bevare dem.

Lige siden beskæringen har vi trimmet vinplanten, således at den kun har akkurat de bestanddele, der er nødvendige. Nok grene til et bestemt antal klaser. Nok grene til at få nogenlunde det antal knopper, vi ønsker til næste år. Nok blade til at fotosyntesen fungerer. Og ellers intet.

Denne grønne filosofi fortsætter hele den periode, hvor vinen vokser. Nogle uger endnu med andre ord.