Marken bliver mejet

 

Dette er vores udsigt i Loisy-en-Brie.

Champagnes landskab har tre primære farver om sommeren.

Set nedefra det gule korn, dernæst den græsgrønne vin og øverst den mørkegrønne skov. Når vi er heldige, giver en blå himmel ekstra kant til naturens farver.

En gammel gymnasieven nævnte mandag i en mail, at vinbondens udfordringer sikkert ligner landmandens, og det er der ingen tvivl om. Jeg tror, at alle, hvis udkomme hænger sammen med naturen og vejret, deler den særlige tilstand, som jeg først har lært at kende, efter at jeg selv blev landmands-aspirant.

Jeg opfatter mig stadig som lærling, fordi jeg kan mærke, at jeg stadig har en vis distance til Alains sommertilstand, der veksler i takt med barometer, termometer og regnmåler. Sådan var det overhovedet ikke for mig at sidde på kontor med løncheck en gang om måneden, og selvom jeg har lagt den fortid fra mig, betyder det ikke, at jeg har smøget tilstanden helt af endnu.

Landmandens tilstand er en høj grad af nervøsitet, der kan opfattes som brok og negativitet, hvis man ikke ved bedre. Men den er også meget andet, og det oplever jeg som en stor og velkommen rigdom i mit nuværende liv. Jeg elsker for eksempel duften af det solskinsvarme korn, og jeg er så heldig at køre forbi masser af marker fire gange om dagen i skoletiden.

For at vende tilbage til gymnasietiden for en ultrakort bemærkning, forstår jeg i dag bedre ekspressionnistiske digtere som Emil Bønnelycke, der har digtet om blandt andet maskiner. Som 18-årig syntes jeg ikke den slags var noget at skrive hjem om. I dag elsker jeg at se de store landbrugsmaskiner i arbejde. Deres kraft fascinerer.

 

 

 

Kornet, som landmænd og natur i fællesskab har givet liv, og som er ældgammel basis for liv overalt på jorden.

Høsten er begyndt i går, tidligt, ofte følger vi mejetærskerne den 14. juli, som er Frankrigs nationaldag og en dag, vi ofte tilbringer sammen med de familiemedlemmer og venner, der ikke arbejder. I dag arbejder høstfolkene arbejder op imod tiden og den varslede regn.

Vinhøsten følger efter høsten. Der er intet datonyt, men bærrene er fortsat usædvanligt store. Vi er usikre på de foreløbigt officielt nævnte datoer, som vi i bedste fald opfatter som de senest mulige.

Sommeren bliver temmelig stand-by. Med risikofor at afbyde ferien.

 

Sådan ser der ud ved Mailly-Champagne i Montagne de Reims. To variationer over samme tema.