Dette græs er efterhånden blevet nogle uger gammelt og noget højere, indtil det altså mødte plæneklipperen forleden. Loisy-en-Brie, midtmaj 2011.
Vores græsdække mellem vinrækkerne i den øverste parcel i Loisy-en-Brie er nogle centimeter kortere end for få dage siden. Det kræver blot en godt fire kilometer lang spadseretur med græsslåmaskinen.
Det er første gang, at Alain har været ude at slå græs i vinen. Eller slå ukrudt. Græsset har ikke haft alt for godt fat, men ukrudtet har det fint.
Det vil sige, det mangler vand, og det må det også gerne. I det mindste når det ikke ret højt i vejret. På en normal sæson skal der slås græs fem gange, fortæller den mere erfarne fætter, og det har vi slet ikke haft tid til i dette forår.
Vores plan er under alle omstændigheder at gå over til at pløje, hvilket så medfører den ubehagelighed, at det bliver svært eller umuligt at arbejde på den lille vogn, som min ryg og jeg er afhængige af.
Jeg har ikke slået græs. Jeg har lavet det her, og det her, og noget af det skal til Nordfrankrig senere i dag.
No comments:
Post a Comment