11 June, 2011

Naboer tror på 20. august

 
Posted by Picasa

Vinhøst 2007, som faktisk også fandt sted tidligt. Vi begyndte den 29. august. Foto: Hanne Høier.

Naboernes snak i vinen melder nyt i sagen om den tidlige vinhøst.

Vi har jo allerede bekendtgjort den 25. august som et nøgletidspunkt i år. Nu mener nogle af de erfarne naboer, at den 20. august måske kan ende som et mere realistisk bud. Hvis det går sådan, er det i givet fald tidligere end 2003. Dette år var modningen endda speciel, fordi der kun sad omkring halvt så mange druer på grenene som normalt. I år er der fuld ladning og endda udsigt til tidlig start.

Endnu er intet selvfølgelig givet. Efter en tid med meget varme nætter med temperaturer tættere på 20 end på 10 grader Celsius, har vi fået køligere vejr. Da vi vendte hjem fra opera fredag midnat, lå der en stemningsfuld tågestribe henover de flade marker: Kold luft møder varm. Termometeret viste da også bare otte.

Intet er endnu fast. Læs blot dette som endnu en melding om de små tegn, der på et tidspunkt alle vil løbe sammen til en stor og præcis melding.

Læs også "Alt tegner til tidlig vinhøst".

No comments: