16 June, 2011

Turen går til Paris

 
Posted by Picasa
Turen til Paris begynder for vores vedkommende nu gerne altid med konstruktion af papkasser. Det er rigtig fint sådan.

En tur til Paris kan man altid bruge, men torsdagens aller-retour er af den type, hvor man starter bilen klokken 4 og er tilbage igen om aftenen, fordi der også er en kunde i Chartres, der skal sine kasser først.

Disse uger har vi praktikant, og han er frisk på det hele, også en tur til Paris, endda selvom den primært går ud på at sætte kasser af. Jeg kan derfor blive her og tage skole-turene. Som jeg plejer. Farvel frokost i Paris. Goddag bybus til Reims som ledsager af 1. klasse, der skal bruge nogle eftermiddagstimer på at lære om katedralen, der i år har 800 års fødselsdag.

Uden en skramme ville være forkert at sige. Det er en aldersstegen dame, men af stor skønhed, som jeg glæder mig til at besøge med læreren. Hun interesserer sig for alt muligt, også for at stoppe noget af det ind i syv- og otte års-hovederne, og mon ikke der falder lidt af til mig også?

God timing sparer timer
Bilen står pakket og klar, så det mest spændende er, om det lykkes at entre Paris uden større trafikale knuderier. En problemstilling, det godt kan betale sig at overveje på forhånd. Kun en tåbe frygter ikke myldretid i Paris.

Har man til gengæld styr på at komme ind på det rigtige tidspunkt og komme ud, inden det hele sander til igen sidst på eftermiddagen, kan det nogenlunde nemt lade sig gøre at levere selv ganske centrale steder i byernes by.

 
Posted by Picasa
Det nederste lag i en kasse Rosé de Saignée.

No comments: