Åhr, lød det fra Alain forleden aften.
Vi sad over vores aftensmad i gården, og luften til højre og til venstre såvel som for oven og for neden var levende. Svirrendes fuld af nærmest usynligt små fluer, pucerons, også kendt som bladlus. Dem bryder vi os ikke om.
De suger, og de vil blandt andet gerne stikke snablen i druerne for at sutte saften derinde ud. Det kan vi slet ikke lide. Det er jo nemlig den, der gerne skal ende som champagne.
Sygdom trænger ind gennem hul
Hvis lusene i stedet får lejlighed til at suge løs, er der væsentligt større risiko for, at druerne i stedet må overgive sig til en af de svampesygomme, der er almindelige her: Gråskimmel, meldug og falsk meldug, som udvikler sig af sporer, der er til stede i denne tid, og som kan få adgang gennem de minimale huller, som bladlusene kan bore. Hvis de altså får lov.
Vi kæmper alle imod. Sprøjter hver gang det har regnet. Om det så er økologernes Bordeaux-væske eller de konventionelle sprøjteprogrammer, som vi selv følger. Beskyttelsen skal på. Traktorerne kryber afsted overalt i et sådant antal, at jeg beregner en forsinkelse på 20-25 procent på mine daglige to-tre køreture.
Behandlingerne skal være præcise. Ikke to dage efter regnen, men med det samme.
Forskellen oplevede vi selv i foråret, hvor nogle orme forlod deres gange under vinstokkene for at holde ædegilde på vores knopper. Det var et mildt sagt nedslående syn, og det er stadig svært at vurdere, hvor mange druer det egentlig har kostet.
Der hænger aldrig imponerende mange klaser i denne vingård - den øvre Pinot Meunier i Loisy-en-Brie - måske er ormene ligefrem vant til at æde løs? Vi har blot aldrig set det før.
2010 var svampens fest
Sidste år var jo svampens fest, og jeg tror såmænd ikke, at der bliver sprøjtet mere i år af den grund. Ingen har jo nogen interesse i det. Endda folk, der ikke interesserer sig for et grønnere miljø, forstår, at det koster mere uden at give nogen fordel.
Udviklingen følges af teknikere fra CIVC men også fra store champagnehuse. Vi modtager skemaer fra adskillige hver uge, der beskriver udviklingen.
Sprøjteprogrammerne er udviklet på basis af den slags målinger. Det afgørende er altså at sprøjte præcist - for eksempel ikke når det blæser - og på det rigtige tidspunkt. Det sidste er værre, hvis man skal passe mange hektar, hvilket en maskinstation jo typisk gør. Vi konterede forårets ormefest på netop dén konto, men kunne dog konstatere, at fætteren, der sprøjter selv, havde lagt knopper til en endnu større fest. Græs i rækkerne gør problemet værre.
Lusens naturlige fjende
Hvad bladlusene angår, er det jo ren barnelærdom, at mariehøns elsker bladlus, og mariehøner er der en hel del af i vingårdene. Meget ofte er disse små rødskjoldede biller de første insekter, jeg får øje på i skellet mellem vinter og tidligt forår.
Jeg har dog ikke hørt dem omtalt som biologisk kampmiddel, så måske er det ikke helt så enkelt med de bladlus.
2 comments:
Ja, der er mange fjender, der lurer...du skal vide at jeg læser med med stor interesse, men kommenterer ikke så meget. Har lige mistet min søn (35 blev han), så det tager også lidt af energien. Jeg har ...nej, min vin i drivhuset har fået skjoldlus - øv, og det er vist for mange til, at det kan betale sig med rov---et eller andet. Jeg piller dem af, når jeg er derude.
Ved du hvad, Lavendel, jeg var inde på din blog for et par dage siden. Læste din frygtelige nyhed, begyndte at skrive noget til dig, men stoppede igen, fordi ordene var så små og dumme sammenlignet med den store ulykke, du er ramt af.
Også selv om jeg godt ved, at det, der tæller, er den sendte tanke og ikke nødvendigvis, hvor velformuleret den er.
Jeg har endda en nabo her i landsbyen, hvis søn døde i en spritulykke (en anden havde drukket) for 10 år siden, og jeg plejer at give hende blomster omkring det tidspunkt. Mest for at sige, at jeg tænker på hende på hendes livs værste dag.
Derfor ved jeg godt, at børn nogen gange kan dø før deres forældre.
To gange har vores otte-årige søn manglet luft af forskellige grunde, men er kommet tilbage igen uden mén, så jeg er sluppet med skrækken.
Jeg ved derfor ikke rigtig, hvad jeg skal sige til dig. Jeg kan ikke forestille mig noget værre. Det gør mig virkelig ondt for dig.
Alt godt, Solveig
Post a Comment