11 March, 2011

Den lille ny på tur til Haute-Savoie

 
Posted by Picasa
Sådan ser Frankrigs tag, Haute-Savoie ud set fra den hylde, hvor vi boede i nogle dage.

Forleden weekend var vi på en mini-vinterferie på Frankrigs tag. Stort set. Trods alt kun 35 kilometer fra Europas højeste bjerg, Mont Blanc.

Vi havde en kasse champagne med, og benyttede lejligheden til at smage den lille ny for tredje gang i selskab med vores venner, der allerede kender vores Tradition. Man siger jo, det er lykkens.

Lykkens tredje gang
Nu er lykke sådan et stort ord. Lad mig bare sige, at jeg stadig mener, at fem år er en god alder for vores vine. Denne her er fra primært 2007, uden at være en ren årgang. Jeg synes, de fire år klæder den rigtig godt.

Første gang, vi smagte den, havde den stort set kun lige rundet de lovmæssige 18 måneder på flaske, og den var meget grøn. Meget ung. Alt for ung. Anden gang var sidste sommer i det fri i venners lag, stadig noget grøn i det, og ikke alt for interessant.

Vi har diskuteret, om vi skulle sælge den billigere eller afvente yderligere udvikling, og valgt det sidste. Da vi stadig kun har et yderst begrænset lager at sælge af, har vi hidtil ikke haft alt for travlt.

Et år kan betyde meget for en flaske champagne, og nu begynder jeg at tro på denne her. Måske allerede til efteråret, måske først i 2012.

En tredje Tradition
Den lægger sig fint i traditionens fodspor, omend med større kraft og fylde i og med, den kører på Pinot i langt højere grad end Chardonnay. Nu må vi så i gang med at diskutere etiketter.

Alain mener, at den er en Tradition, facon brut, blot med et andet miks af druer og derfor indlysende skal være grå som de to nuværende Tradition brut og demisec. Det kan jeg måske nok gå med til, hvis vi i det mindste laver en ny bagetiket med en forklaring, der følger denne vin ordentligt til døren.

Hvad mener du? Hvor vigtig er detaljeret information på bagetiketten af en flaske vin for dig? Læser du den overhovedet? Hvad har du brug for at vide? Hit med meningen, enten her eller i form af en mail. Mange tak for hjælpen.

2 comments:

Flemming said...

Hej Solveig, er ret ny læser af din blog,men ganske interessant læsning,og kan helt afgjort lære mig mere om Champagne. Vidste indtil for nyligt faktisk ikke at man kunne lagre champagnen,med godt resultat.
Hvad har jeg som forbruger brug for på bag etiketten.
Tænker, serverings temp. hvilken mad den går godt sammen med, og er det en vin man blot kan hygge drikke også.
Kunne jo nævnes at man som forbruger sagtens kan lagre champagne.
Flemming

Sol said...

Hej Flemming

Det er fejligt at høre. Velkommen

Det er ikke alle champagner, du kan lagre, og det nok derfor, du ikke har hørt om det.

De fleste champagner er af typen brut uden årgang. Det vil sige en tør chamapgne, der er blandet af en grundårgang med fra nogle få til op til 40 procent ældre, såkaldte reservevine. Derfor står der ingen årgang på disse flaskers etiket. De tegner sig for 90-95 % af det samlede salg. Disse flasker bliver sat til salg, når de skal drikkes. De kan godt holde sig nogle år, det kan også godt være, at de bliver bedre, du kan blot ikke regne med det.

Men så er der jo af og til de såkaldt store år - de ekstra gode år - og det er dem, man kan gemme i 10-20-30-40-50-60 år eller måske flere endnu, hvis man har de rette forhold.

Måske har du hørt om årgang 1996, som mange kaldte et stort år.

Vi har en hel masse af de informationer, du spørger om, på vores hjemmeside, www.tange-gerard.fr under punktet Champagnes.

Serveringstemperatur: Reglen er jo yngre vin jo køligere, ældre vine varmere. Mad: Reglen er ikke for kraftigt smagende råvarer til champagne, men alt afhænger jo af vinen, og champagner er ret forskellige altefter om det er årgangs eller ikke, om de har meget dosage eller ikke, om de indeholder mest Chardonnay eller Pinot, rosé eller hvid.

Endelig vil jeg da også lige nævne, at vi har kunder, der kombinerer vores champagner på højst uautoriseret vis, og det kan de godt lide. Jeg tror, at man skal prøve sig frem og lytte rigtig godt til sine personlige smagsløg mere end til alle mulige eksperters. Man kan jo altid begynde hos eksperten og så selv eksperimentere sig frem derfra.

Venlige hilsener
Solveig