Skriften på Pommerys væg

Mongoliets præsident har netop aflagt statsbesøg i Frankrig, og hvad var vel mere naturligt end at indlægge et besøg hos et af Reims' store champagnehuse i det officielle program? Efter præsident Nambaryn Enkhbayars personlige ønske.

En visit af den slags er med til at pifte guldrandene om navnet champagne op - som vi alle ved koster jævnlig vedligeholdelse væsentlig mindre end total renovering - så den slags besøg er vigtige. Også selvom de formentlig stadig drikker en hel del mere smørte end champagne i de store steppers land. Skidt nu med det.

For hvad serverer man for en præsident?

Cuvée Louise fra Pommery
Siden Pommery lagde kældre og lokaler til den præsidentielle visit, blev det husets prestigeflaske, cuvée Louise 1998, der blev skænket i glassene.

Louise er opkaldt efter husets grande dame, der i slutningen af 1800-tallet var en meget fremsynet chef i huset af samme navn som hun selv. Cuvée Louise bliver kun lavet i de bedste år, senest i 1998, og selv med nogle år på bagen af så ny dato, at dens tekniske specifikationer endnu ikke fremgår af Pommerys hjemmeside. Den seneste er 1995-versionen.

Men de skriver da lidt om cuvée Louise 1998 rundt omkring hos netvinhandlerne:

1855.com giver den tre hjerter af fem mulige.

Tastings.com anbringer cuvée Louise i kategorien "exceptional", og noterer sig også den lange eftersmag,

Wineandco betegner cuvée Louise fyldig og i perfekt balance og harmoni.

Selvom Pommery's cuvée Louise normalt ikke nævnes i samme åndedrag som Krugs, Salons, Bollingers og Roederers frembringelser, så er stedets chef de cave kendt nok for sin kreativitet.

Skrift på væggen
Pommerys kældermester hedder Thierry Gasco, og han nævnes stadig i samme åndedrag, som hans opfindelse POP, der udover at være en ny champagne - ny i 1999 - også var en ny idé om hvem og hvornår man drikker champagne. Miniflasken var rettet mod et ungt club publikum i stedet for den ellers så klassisk målgruppe for champagne: Et mere eller mindre globalt bourgeoisi.

Mongoliets præsident vendte tilbage til Paris efter at have skrevet navnet på sin hovedstad på Pommerys vægge, oplyser den regionale avis, l'Union, der også nævner, at præsidenten stillede mange og præcise spørgsmål til blandt andet champagnisering, druekvalitet og årgange. Skriften på væggen er en tradition, som Louise Pommery selv lancerede, da hun begyndte at indføre navnene på de steder, hun besøgte, på sine kældervægge.

Man kan hævde at det ikke er helt det samme. Men den slags detaljer nærer alle den store historie om champagne. En ny, lille krølle til de guidede ture hos Pommery, og med lidt held kan det være, at Hans Excellence fremover i ny og næ fortæller, om den gang han skrev på en væg i en kælder i Reims i Champagne. Den hedder i øvrigt Ulan-Bator. Hovedstaden altså.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

De unge vinstokke er klar

 

De unge vinstokke blev plantet i april 2006. En plasticskærm beskytter dem.

I dag beskar Alain vores unge vinstokke. Dem tager man ellers normalt til allersidst, når frostrisikoen er så minimal, som den nu bliver på disse kanter.

Kun godt 10 stykker af dem er døde, og da vi plantede 425, er det jo minimalt. De overlevende 415 bliver foreløbig klippet helt ned. De første år skal de ikke producere noget, men i stedet koncentrere al kraften på at blive stærke. Det hjælper man dem med ved at klippe alle knopper af pånær en enkelt.

Afslutningen af de unge betyder, at den godt halve hektar store, lave parcel, som Alain driver på nu 10. år, er færdig. Så snart det overhovedet bliver muligt, bør vinstokkene bindes op. Men den øvre parcel af cirka samme størrelse mangler stadig.

Halve rækker
Den unge fyr, der beskærer de fleste af vores vinstokke, er i gang med de miserable cordon'er foroven. Han klør fortsat på med halve rækker. Umiddelbart ser det derfor ud, som om han er færdig med seks rækker - oven i de fem, vi selv har klaret - men når man kigger nærmere foroven, mangler det halve.

Der er altså stadig nok at se til i de i alt 42 rækker. Oveni kommer et par dages arbejde med at samle afklippede grene sammen og brænde dem af. Og derefter opbindingen, hvor grene bindes fast til hegnet.

 

Den nederste parcel med Meunier er omsider færdig.

Vi regner nu med højst et par uger, før vi ser plantesaften strømme fra snitfladerne. Det, der hedder les pleurs, og som er tegn på, at vinstokkens vækstcyklus er i gang. Man kan godt beskære og binde op, selv om vinstokken vokser. Man risikerer blot meget lettere at ødelægge knopper, når de er i vækst, fordi de er større og let knækker af.

Risiko for tidlig start
Alt omkring os er tidligt ude i år. Jeg har påskeliljer i blomst, fuglene har skiftet om til forårspartitur, og her i Verzy, hvor vinarbejderne begyndte usædvanligt tidligt, er beskæringsarbejdet mere fremskredent end normalt ved denne tid.

I Côte des Blancs, hvor vores vinstokke gror, ser markerne ud, som de plejer. Vi passerer dog også en del hektar på fladt land, der er meget udsatte for frost, og derfor formentlig vil blive beskåret så sent som muligt.

Alain forudser débourrement - når knopperne begynder at vokse og folde deres første blad ud - hurtigt derefter. I givet fald vil det være usædvanligt tidligt.

Et blik tilbage i de seneste ti års statistik viser, at katastrofeåret 2003 havde den tidligste udfoldning mellem 1996 og 2005. Dét år foldede det første blad sig ud den 29. marts - altså senere end det foreløbigt tyder på i år.

 

Knopperne kan udvikle sig meget tidligt i år.

Problemet med en meget tidlig start er risikoen for frost, der jo hænger som en tung, truende risiko over vingårdene i Champagne og også andre steder i Frankrig. Fryser det, når knopperne er godt i gang med årets arbejde, er risikoen for at svide en del af dem og dermed også miste en del af årets høst overhængende. Har man endnu ikke beskåret sine planter, kan man, hvis det er muligt, beskære sig ud af eventuelle ødelæggelser.

Men Dame Nature ved naturligvis bedst, så jeg vil stoppe spekulationerne her, og beskære videre i stedet for at tænke så meget.

 

Sådan ser de unge vinstokke ud inden beskæringen.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Om CIVC

Jeg refererer ofte til organisationen CIVC i min blog. Med god grund, da denne sammenslutning har en finger eller to eller ti med i de fleste spil, hvor champagne udgør en større eller mindre del. Både i det praktiske og det politiske.

Det praktiske arbejde
CIVC besidder specialister indenfor en række områder, der vedrører champagne. Den juridiske afdeling tager slagsmålene, når ordet champagne bruges om andet end champagne.

Den tekniske afdeling samler information, analyserer, konkluderer og publicerer masser af forskellig viden om vinstokkene: Om deres cyklus, om sygdommé og om druernes modning. Det sidste afgør for eksempel, hvornår CIVC fløjter vinhøsten i gang for de enkelte landsbyer og druesorter.

Organisationen varetager også - ofte i samarbejde med champagnehuse - det udviklingsarbejde både i vingårde og i kældre, der har stor betydning for den fortsatte udvikling af kvaliteten af champagneprodukterne.

Altså et arbejde, der har direkte sammenhæng med, hvad vi, der arbejder med vinstokke og vin i Champagne, foretager os på både daglig og længere sigt.

Det politiske arbejde
Dertil kommer et mere overordnet politisk arbejde. Noget med at styre supertankeren - de 30.000 hektar, de mange mennesker, der dyrker vin og vinificerer, samt dem, der sælger produkterne - i den rigtige retning både nu, om 10 og om 50 år.

Et hurtigt blik ned over medlemmerne af CIVC's styrende organer bekræfter dette. Her sidder topchefer nok til, at jeg godt tør skyde på, at der støbes rå mængder champagnepolitik på de interne møder.

Udøvende og rådgivende medlemmer
Per 1. februar 2007 sidder følgende personer i CIVC's bureau exécutif:

For de uafhængige vinbønder:

Pascal Férat,

Dominique Fleury,

Jean-Pierre Launois,

Patrick Le Brun,

Béatrice Richard,

Jean-Mary Tarlant.

For den gruppe, der køber druer og forarbejder dem (négociants manipulants):

Yves Bénard,

Frédéric Cuménal,

Yves Dumont,

Ghislain de Montgolfier,

Bruno Paillard,

Paul-François Vranken.

Følgende personer sidder i en rådgivende funktion (conseil):

Den første halvdel sidder på vinbøndernes vegne, den anden halvdel på husenes - her betegnet opkøbere og producenter:

Hubert Beaufort,

Jacky Charpentier,

Pierre Cheval,

Francis Cossy,

Yves Couvreur,

Rémi Durand,

Pascal Férat,

Dominique Fleury,

Pascal L’Hoste,

Jean-Pierre Launois,

Patrick Le Brun,

Béatrice Richard,

Jean-Mary Tarlant

Anne-Charlotte Amory (Piper Heidsieck),

Yves Bénard (LVMH),

Cécile Bonnefond (Veuve Clicquot-Ponsardin),

Frédéric Cuménal (LVMH),

Yves Dumont (Laurent-Perrier),

Carol Duval-Leroy (Duval-Leroy),

Michel Letter (Perrier-Jouët),

Ghislain de Montgolfier (Bollinger),

Patrice Noyelle (Pol Roger),

Bruno Paillard (Bruno Paillard),

François Roland Billecart (Billecart-Salmon),

Alain Thiénot (Alain Thiénot),

Paul-François Vranken (Vranken-Pommery Monopole).

Repræsentanter for mæglerne:

Vincent Duntze,

Yves Fourmon,

Jean-Pierre Weydert.

Jeg bemærker også to mænd, der må siges at have gjort det godt. Paul-Francois Vranken og Bruno Paillard har begge opbygget solide champagnehuse fra bunden i løbet af de sidste 30 år. De sidder naturligvis begge i både det rådgivende og det udøvende organ. (Hvorfor naturligt? Fordi folk med drive sørger for at blive valgt til de rigtige bestyrelser i de rigtige og nødvendige foreninger. I hvert fald i Danmark).

Yves Bénard, der netop er blevet udnævnt til chef for INAO's vin og spiritusdivision, sidder igen naturligvis også begge steder. En anden vigtig person på disse kanter - de uafhængige vinbønders formand, Patrick Le Brun - sidder også med ved begge borde.

I samme ånd finder jeg det interessant, at ingen kvindelige topchefer sidder i det udøvende organ på trods af, at de er pænt repræsenteret både i champagnebranchen som sådan og såmænd også i CIVC's rådgivende organ. Det kan jo være en tilfældighed, det er det bare sjældent, når der handler om kvinder og topstillinger.

CIVC har søsterorganisationer i blandt Alsace, Bourgogne og Bordeaux.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

De store huses succeser

Salgstallene for champagne ragede i 2006 næsten hele vejen op til stjernerne. Væksten viste bemærkelsesværdige 4,6 procentpoint. Bemærkelsesværdigt, fordi det meste af den franske vinindustri ellers er i dyb krise.

Her er nogle detaljer om nogle af lokomotiverne:

LVMH: Fransk luksusindustris fyrtårn. Ingen - i verden altså - er over Louis Vuitton Moët Hennessy med samlede indtægter på godt 15 milliarder euro i 2006. Det er også den absolutte sværvægter i Champagne, og der er langt ned til nummer to, Boizel Chanoine Champagne (BCC).

LVMH's afdeling for vin og spiritus voksede 11 procent i 2006 med en profit på ikke mindre end 30 procent. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi mastodontens champagnekunder investerede i dyrere bobler som Dom Perignon og Ruinart. LVMH ejer også Veuve Clicquot-Ponsardin og Moët & Chandon, og meddeler, at netop Moët & Chandon har udviklet sig godt i Centraleuropa og Kina.

Boizel Chanoine Champagne (BCC): Med købet af Lanson International nåede BCC op på en andenplads, hvad produktion af champagne angår. Fra syv til 21 millioner flasker og en omsætning på 311 millioner euro blev det til i 2006 (Læs mere her (PDF-fil). BCC råder foruden husene Boizel og Chanoine Frères også over De Venoge, Alexandre Bonnet og Philipponat, og siden marts 2006 også Lanson og Burtin (Besserat de Bellefon). De endelige tal for 2006 kommer først til april.

Laurent-Perrier: Ligeledes i det allerfjerneste Østen købte Japan sig i 2006 op på en fjerdeplads på det globale champagnesalgs hitliste. Det har fået Laurent-Perrier til at beskæftige sig mere indgående med et marked, der omtales som både sofistikeret og krævende, og derfor noget nær perfekt.

I Champagne kan man de kommende år forvente en udvikling mod mere forfinede og derfor dyrere produkter, der skal hjælpe champagne til at bevare sin ledende position i forhold til alverdens mousserende vine.

Kun Storbritannien, Belgien og Italien købte flere flasker end japanernes 7,32 millioner, en vækst på 37,73 procent. Kunder, som Laurent-Perrier altså vil tage sig lidt mere kærligt af, blandt andet ved at skifte distributør.

De Castellane: En af de måder, som de store champagnehuse anvender til at få omtale - er at sponsorere priser, gerne af den mere eksklusive slags. Veuve Clicquot-Ponsardin har sin erhvervspris for kvinder, CIVC sine champagne-ambassadører, Laurent-Perrier sponsorerer en gastronomisk festival i England, og huset de Castellane - nu på andet år - en Prix Saint-Valentin. Og ja, det er en belønning af årets bedste kærlighedsroman. Læs om den her (PDF-fil).

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Morgendis

 

Udsigten fra min svigermors gård i Soulières.

Disse dage og ugers jævnlige møder mellem kold og varm luft giver meget tåge om morgenen, der hænger over vore hovedet til et godt stykke op ad formiddagen.

Weekenden har budt på særdeles lune temperaturer. Jeg - en frossenpind - har endnu ikke smidt vintergearet, men indrømmet, jeg havde ret varmt søndag formiddag. Alain arbejdede i korte ærmer under jakken.

Mandag skruede vejrguderne bissen på. Der har ikke på noget tidspunkt været over fem grader Celsius i vores gård. Der i parantes bemærket stadig ligger i konstant skygge. Højdedraget Montagne de Reims rager ikke mere end et par hundrede meter i vejret, men det er nok til at forhindre solstrålerne i at nå helt ned i vores gård halvdelen af året.

 

T-shirt under jakken en februar formiddag i 12 graders varme.

I dag - tirsdag - brager solen atter ned. Fuglene synger, som blev de betalt for det. Jeg er højst nogle få dage fra at have udsprungne påskeliljer i min baghave. Vi kan sagtens nå at få den farlige forårsfrost, men jeg tror simpelthen ikke på, at vinteren stadig kan finde os.

Og det er slet ikke godt med en halv hektar ubeskårede vinstokke 50 kilometer fra dette tastatur. Hvilket i kombination med pasning af min babydatter er grunden til, at jeg skriver i stedet for at klippe. Desuden er min krop på fem dages rekreation.

Rekreation for lemmer og led
Jeg går ud fra, at det hærder kroppen at beskære vinstokke fra barnsben. For sådan en som mig, der først er ved at lære det, kan jeg til langsomheden lægge en helt ny form for kontakt med min krop.

Der er konstant et led eller lem, der godt lige vil gøre opmærksom på, at de finder vores normale dagligdag en hel del mere skånsom end det her nye påhit med at beskære vinstokke. Resten af ugen er jeg bare øm og træt i lænden, armene, knæene samt det løse.

Min respekt for mennesker, der har gjort det her i 40 år, og siden de var 16, er vokset til noget nær grænseløs. Alains onkel på godt 70 er en af dem.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Forår i februar

 

Forårsfornemmelser i Loisy-en-Brie.

Vejret vil tilsyneladende kun én vej: Fremad mod forår. I dag nåede vi allerede inden middag op på 10-12 grader under høj sol.

Duftene har ændret sig bare siden sidste weekend. Her dufter af forår nu. Jeg ved ikke præcis, hvad det egentlig er. Måske er det solen, varmen, der lokker forårsduftene op af jorden, ud af sprækkerne. Der er en øget mildhed, et andet lys.

Vi har endnu ikke set safterne flyde - det man kalder les pleurs og som er det uafviselige tegn på, at nu er vinstokkene vågnet af vintersøvnen - men fuglene er begyndt at synge mere, vi hører andre skrig, nye triller. I dag hørte jeg også for første gang biernes summen.

Marts måned
Normalt har vi hele marts måned med til at blive færdige med at beskære og siden gøre vinstokkene fast til hegnene. Men det bliver stadigt sværere at forestille sig, at der vil gå så lang tid i år, før foråret bryder ud i fuld sang.

 

Alain brænder grenaffald i den hjemmelavede trillebør.

Denne lørdag og søndag morgen har jeg som sædvanligt beskåret, mens Alain har ryddet op i den nedre parcel. Brændt afskårede grene af og efterbeskåret, hvad der ikke var gjort grundigt nok. For nogle uger siden skrev jeg, at kvinder beskærer grundigere end mænd. Ved nærmere eftertanke tror jeg, at det er rimeligt at indføre endnu en parameter: Nemlig om man selv skal udføre resten af arbejdet (typisk fordi man ejer jorden selv), eller det falder i andres lod.

Alain har i hvert fald al den tid, hvor andre har beskåret parcellen, været ude for at gå arbejdet efter, og det har også været ham, der har fået ekstra arbejde senere på foråret, hvis beskæringen ikke har været grundig nok.

En færdig, en mangler
Den ene af vores to vingårde er næsten beskåret færdig nu. Det er en ung fyr fra Vertus, der har gjort det meste. Det meste af den anden parcel mangler stadig. Vi er færdige med fem rækker ud af i alt 42.

Weekendarbejde batter ikke ret meget i den sammenhæng, med mindre vejret har tænkt sig at blive temmelig meget koldere end for eksempel i dag, hvor vi indtog første del af en stor familiefrokost udendørs.

Vores to parceller ser således ud efter denne weekend.

 

Fem rækker vin er beskåret i den øverste parcel.

 

Dermed mangler der stadig 37 rækker, der stadig ser sådan her ud.

 

Den nederste parcel i Loisy-en-Brie er stort set klar til opbinding nu.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Den klare vins potentiale

Sidst på vinteren er den første vinificering ved at være omme i Champagne. De stille vine - les vins clairs - ligger klar i deres tanke eller fade, og kældermestrene og andre med kvalificerede meninger går i gang med at smage sig frem cru for cru.

De skal finde ud af, hvilke vine de eventuelt vil gemme til millésime - ublandede årgangschampagner - og hvilke de vil sammensætte til husenes flagskibe, den blandede champagne uden årgang. Typisk i sødmegraden brut.

Hvor mange forskellige vine, der skal smages, afhænger af ens forsyning af forskellige druertyper fra forskellige landsbyer. Store huse kan have mange hundreder og små vinbønder måske en eller nogle få forskellige vine, cru'er.

Forskellige vine, forskellige cru'er
I vores familie råder vi over alle tre druesorter - Pinot Noir, Chardonnay og Meunier - placeret i to forskellige landsbyer. Jeg ved dog ikke, om det giver grundlæggende meget forskellige vins clairs. Vi sælger vores druer til et af kooperativerne i Vertus, og jeg ved ikke, om de opbevarer grundvinene hver for sig eller ej.

Jeg formoder, at de blander druer af samme type fra samme landsby. Med over 200 leverandører, der hver især kan have parceller forskellige steder og af forskellige typer, giver det stadig en hel del variation at arbejde med.



 

 

Champagne-druerne Meunier, Chardonnay og Pinot Noir ved vinhøsttide, normalt sidste tredjedel af september.

Når eksperterne har smagt sig igennem de stille vine, kommer de første meldinger om potentialet for det pågældende år, altså 2006.

Pinot Noir er årets hit
Vores kooperativ har allerede i sin årsberetning meldt ud, at især Pinot Noir er af en meget høj kvalitet i år. En mening, som Veuve Clicquot-Ponsardins og Nicolas Feuillattes kældermestre, henholdsvis Dominique Demarville og David Heinault, deler. De betegnede forleden i vores lokale avis l'Union Pinot Noir-vinene som "den gode overraskelse" og som "årets succes".

Kooperativets ønolog beskrev også de røde druers høje kvalitet som en "behagelig overraskelse". Overraskelsen består i, at folkene i Vertus primært dyrker Chardonnay, man formoder, fordi de hvide druer giver bedst resultat. Men rent faktisk har området en gammel tradition for Pinot Noir.

Chardonnay-druernes kvalitet varierer en del mellem de enkelte landsbyer i 2006. "Meget elegant", når den er bedst - underforstået, det er den ikke altid - og under alle omstændigheder ikke helt på højde med 2005, lyder vurderingen.
Gode Meunier fra Rilly-la-Montagne
De to huses vineksperter betegner i øvrigt Meunier-druerne som en smule mindre "udtryksfulde end i 2005" og Dominique Demarville (VCP) er ikke ganske overbevist om denne årgangs evene til at ældes med ynde under lagringen.

Der er dog behagelige undtagelser. Premier Cru-landsbyen Rilly-la-Montagne fremhæves eksempelvis for rigtigt gode Meunier-druer i 2006. Vores kusine kan glæde sig; hun passer blandt andet en parcel med Meunier i netop Rilly-la-Montagne.

Vores kooperativ i Vertus er så tilfreds med de røde druers kvalitet, at de håber at kunne udnytte mængden maksimalt med henblik på at lave rødvin heraf. I Champagne laver man først og fremmest rødvin til at give rosé champagne den skønne lyserøde farve. Enkelte områder oer dog gså berømte for deres rødvin, Coteaux Champenois, eksempelvis Bouzy og Aÿ.

Læs om stille vin hos en af de små: Stilhed før boblerne
Læs om bl.a. Meunier i Rilly-la-Montagne: Forår i Champagne.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Champagne-mand chef for INAO

Yves Bénard er som ventet blevet udnævnt til chef for den del af INAO (Institut National des Appellations d'Origine), der beskæftiger sig med vine, eaux-de-vie'er og andre alkoholiske drikke. En komité, han har været medlem af siden 1994.

Monsieur Bénard er desuden formand for l’Union des Maisons de Champagne - altså foreningen af champagnehuse. Han besidder den ene af formandsposterne for CIVC, Comité Interprofesionnelle du vin de Champagne, og så er bestyrer han desuden champagne og vin-området for det franske luksus-kongolomerat LVMH (Louis Vuitton Moët Hennessy).

Han har tidligere på året men inden sin udnævnelse sagt til Decanter, at han vil lade bureaukratiet betjene producenterne i stedet for som i dag, det stik modsatte. Han har også sagt, at producenterne skal have mere autonomi, og at man ikke kan styre alt fra Paris.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Vær min Valentin

 

I mangel af miniflasker: Dette er en lyserød Taittinger.

Valentins dag er den 14. februar, og så skal damerne have nyt lingerie, røde roser, hjerteformede chokolader samt drikke lyserød champagne af miniflasker sammen med deres elskede.

Har man ikke sådan en, kan man stadig nå at sende et kort - eventuelt flere - hvori man byder på champagne, og dermed sikrer sig imod at måtte synke boblerne alene.

Valentins-bobler
Da Store Kærestedag også er et af salgsstatistikkernes højdepunkter, har nogle af de store champagnehuse sørget for at have særligt kække, lyserøde bobler klar til den store dag. Se f.eks. Moët & Chandon. Men pas på med de røde roser.

Vi skal forresten også drikke champagne, måske endda en af de lyserøde. Vi får nemlig gæster, og det passer godt til fugl. Her er lidt mere Valentins gejl. Kys-kys.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Lunefulde 2006

Vinstokke ved landsbyen Thil, Massif Saint-Thierry. Alt er haglet væk efter en storm.

Le Vigneron Champenois placerer året 2006 i hedens tegn.

Bladet noterer sig også, hvordan det lunefulde vejr den ene gang efter den anden ryster arbejdet og udviklingen i vinmarkerne gennem hele sæsonen frem til druehøsten.

Kulde, storm og gråvejr
At dyrke druer er at holde tungen lige i munden mellem naturens påhit, der rammer i form af ubehageligt vejr, sygdomme eller skadedyr. Fra 2006 husker vi især maj måneds kulde, juli måneds stormvejr og august måneds konstant grå himmelhvælv.

Nedenstående er de korte konklusioner efter en detaljeret præsentation af månedens vejr, som det fremgik af Le Vigneron Champenois hver måned sidste år:

• Januar: Vinteren er kommet med kulde og regelmæssig frost, dog ikke i overmål, tåge, isslag, rimfrost. Denne gang i selskab med tørke og solskin i usædvanlig grad.
  
  
• Februar: En kold februar måned, meget kedelig og grå og frem for alt regnfuld, omsider knækker tørkekurven og dermed de sidste seks måneders stigende underskud af regn. Vinteren er kommet for at blive.
  
  
• Marts: En bemærkelsesværdigt våd marts måned, med en hurtig overgang fra typisk vinterlige vilkår til vaskeægte forår.
  
  
• April: En overordnet set mild april, meget tør og også til dels kaotisk, hvad angår temperaturer og sol... Forårets komme er noget besværligt.
  
  
• Maj: En særdeles regnfuld maj måned med meget lidt sol. Overordnet set mild, men minder mest om efterår.
  
  
• Juni: En meget varm juni, med meget sol, relativ tør, og karakteriseret af uregelmæssig nedbør, jævnligt med storm.
  
  
• Juli: En måned, der sætter ny, absolut varmerekord. Flere uvejr med storme.
  
  
• August: En eksceptionelt kold august, regnfuld og meget grå... en enorm kontrast efter den varme juli.
  
  
• September: I september, ligeledes usædvanlig varm og tør, og med vilkår, der - antallet af solskinstimer undtaget - er sammenlignelige med juli måneds.
  
  
• Oktober: Oktober er usædvanligt mild med en normal mængde nedbør.
  
  
• November: November er usædvanligt mild og med passende mængder regn. Status for efteråret er således ekstremt mildt, og det ser ud til at udskyde vinterens ankomst.
  
  
• December: December fortsætter meget mild, blæsende og med noget tåge. Vinterens kulde har stadig svært ved at komme til.

Teksterne er oversat fra december-udgaven af Le Vigneron Champenois, et blad for vinbønder her i området. De baserer sig på lokale og regionale observationer og data, der er noteret af folk over alt i området og samlet af CIVC's tekniske afdeling (Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne).

Høstens karakter
Vi høstede selv gode druer. Der var nok af dem, og de var i en generelt god tilstand, med få angreb af råd. Kooperativet, som vi leverer vores druer til, melder i sin årsopgørelse for 2006 om sunde druer i rigelige mængder, hvor især kvaliteten af de blå druer var høj.

Meldingerne på det overordnede plan - altså for regionen samlet set - er positive, omend endnu ikke specielt detaljerede. Vi befinder os på det sted i cyklussen, hvor den første gæring og efterfølgende processer er ved at være slut, og tiden for at lave sin assemblage - blanding af stille vine - er ved at være inde.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Meteorologisk fandango

 

Sorte skyer og regn over Loisy-en-Brie.

Det eneste vejr, vi ikke har haft denne søndag eftermiddag, er det, vi ellers normalt forbinder med februar måned. Sne.

Det har været vaskeægte dansk aprilvejr. På disse kanter martsvejr. En måned for tidligt.

Vi begynder at finde lidt ubehageligt ikke at være længere med beskæringen. Hvis alting er en måned for tidligt på den, er det ret uoverskueligt at forestille sig, hvordan vi skal nå at blive færdige med beskæring og opbinding, inden vinen begynder at skyde.

Torden, lyn og hagl
I dag havde jeg dårligt svunget stængerne ud i det græsklædte mudder, som sporene mellem vinparcellerne havde forvandlet sig til, før de meget mørkegrå gardiner rullede henover himlen. De mørke skyer indeholdt hagl og noget så overraskende som et lille, rask tordenvejr med både bulder og lynild.

 

Solen så vi skam også i Loisy-en-Brie.

Intet vejr varede dog længe i dag. Vinden har haft så godt fat i dag, at det mindede mig om et ordentligt blæsevejr, som jeg kender dem fra Vestkysten i Danmark. Normalt savner jeg ellers ikke blæst, men når man sidder udenfor, klædt ordentligt på, er lyden af storm og fornemmelsen af vind mod hud faktisk slet ikke så tosset. Omend vi selvfølgelig - så langt inde i landet som vi er - må undvære den gode salte havluft.

Ude i uvejr
Dette vinbondeliv har lært mig at påskønne det kække danske ord om, at der ikke findes dårligt vejr, kun forkert påklædning. Under alle omstændigheder kan jeg være stensikker på, at min arbejdsmoral holder længere end Alains i regnvejr, så jeg risikerer ikke at blive vådere, end jeg kan leve med.

Uvejret sluttede af med en ladning hagl, af så lav kaliber at jeg end ikke mærkede dem prelle af mod min tykke plastic regnjakke. Lige denne søndag var jeg sådan set mere bekymret for det jagtselskab, der plaffede løs i skoven foroven. Vi hører dem hver weekend, men jeg har aldrig tidligere både hørt hundene samt ligefrem set dem med deres neonorange overtræksveste. Jeg sidder lige så stille i jægergrønt og kan godt blive lidt bekymret.

 

Regnbuens ene ben ender i Loisy-en-Brie.

Efter regnen fulgte sol, og - lidt sent - kom jeg i tanke om, at det giver regnbuer. Da jeg begyndte at kigge efter den, var den allerede svag. Men en umiskendelig regnbue - jeg har ikke set mange af dem i vinen - vi er der ret sjældent i vådt vejr.

Men da det oven i købet har pisket ned natten lang, var der store mængder vand, der strømmede ned fra skoven på toppen af skråningerne. En glimrende anledning for Alain til at konstatere, at den grøft, han pløjede for et års tid siden, rent faktisk virker.

Den leder nu regnvandet ned på det flade stykke foran, og vinrækkerne bliver dermed ikke længere eroderet som førhen. Det var dagens gode nyhed.

 

Regnvejrsbækken fra skoven. Normalt er der ingen vand her.

Martsvejr altså nu, hvor vi stadig befinder os i første halvdel af februar, hvor vi snarere ville forvente minus 10 end plus 10 grader, som tilfældet var i dag. Det kan vi ikke gøre så meget ved.

Men det er faktisk efterhånden lidt stressende at se, hvor langsomt beskæring og oprydning skrider frem. Hvis vinen - ligesom alt andet i øjeblikket - er en måned tidligere på den end normalt, har vi næppe meget mere end en måned at blive færdige i. Og med det øjeblikkelige tempo - vores plus den fyr, der er ansat til at beskære det meste - er det svært at se enden på det.

Selv nåede jeg i dag 54 planter på fire timer, hvilket er 4,4 minutter per plante. Det er slet ikke dårligt... men der er bare det, at jeg i den nye mark er færdig med 3,5 række à 100 meter. Jeg mangler 36,5 rækker, så jeg har brug for en hel masse mere vinter, hvis tingene skal hænge sammen...

Moder jord, fru natur er tilsyneladende helt kold, for selvom vinplanterne stadig hviler sig, så har fanden taget ved andre af afgrøderne. Vinterhveden er således også ifølge Alain langt, langt længere fremme end normalt ved denne tid.

 

Marken overfor svigermors hus er i år tilsået med vinterhvede, der er usædvanligt langt fremme.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Blidt nørkleri eller hurtigt arbejde

 

Cordon'en får form efterhånden som de fleste af sidste års skud bliver klippet af.

Alle Champagnes vinstokke bliver beskåret per håndkraft hver vinter. Det er et stille tålmodighedsarbejde, og dermed vældig egnet til personer, der kan lide at nørkle. Og det er - ifølge en vinbeskærer her fra byen - nemt at skelne en kvinde arbejde fra hendes mandlige kollegas. Der er simpelthen mere grundigere og mere ordentligt - undskyld Alain, undskyld Lars - men det siger hun altså.

Det er jo en underholdende iagttagelse. Når det så er sagt, er det naturligvis heller ikke meningen, at man skal sidde og fortabe sig i de mange muligheder. Som mig. Så når man kun 100 meter vinstokke på en arbejdsdag og bliver aldrig aldrig aldrig færdig til tiden.

Der er mange muligheder. Trods de strikse færdselsregler for champagnedruer er der både hovedveje, biveje og småstier, der alle fører til Rom. Altså mange valg at træffe, før man når i mål sådan cirka i nærheden af det ønskede udseende for en vinstok lige netop her. Mere erfaring gør det naturligvis lettere at træffe det rigtigste valg hurtigere.

Den nyttige beskæring
Der er flere grunde til, at vi bruger så mange kræfter på at beskære.

Planten vokser sig hvert år større. Når man fjerner unødvendige grene, forhindrer man populært sagt vinstokken i at slide sig ihjel, når den skal føde på stadigt længere og flere grene.

Druerne kommer på de et-årige skud. Dem skal man bruge det tilladte antal af. Man er ikke interesseret i mange druer men i et antal, der er lige lidt over, hvad man forventer at kunne sælge i forbindelse med høsten.

Når man har den rigtige balance mellem det hårde, gamle træ og et passende antal af nye skud med blade, får man bedre druer. Denne passende balance afhænger af mikroforholdene i ens parcel.

Velordnede rækker letter arbejdet for traktorerne om sommeren, og afhjælper problemet med, at maskinerne knækker grene.

 

Denne plante har flere cordon'er, kun én skal overleve beskæringen.

Vores ene parcel med Meunier-vinstokke beskåret efter Vallée de la Marne-metoden er næsten færdig. I den nyovertagne med de miserable Cordon'er er der stadig virkelig meget arbejde tilbage.

Flere modeller
En vinstok kan være skåret til efter en række forskellige modeller, der afhænger af tradition, vejrmæssige forhold og hvad der er foreskrevet i AOC-reglerne.

I Champagne er vinstokkene forholdsvis lave, og de er plantet ret tæt. Andre steder er der længere mellem rækkerne, vinstokkene kan være højere og så videre. Systemerne er tilpasset klimatiske og geologiske forhold i ens område og parcel.

De mest almindelige måder at beskære på i Champagne er Chablis og Cordon. Vi anvender den sidste i den ene mark og Vallée de la Marne i den anden, der minder en del om Cordon.

 

Denne udgave af Chablis har tre arme, hvor hver af grenspidserne vil sætte druer.
 

Cordon, hvor de små stumper på den lange, gamle arm (cordon) samt den yderste ende vil sætte druer.

Jeg kan godt ind i mellem skulle knibe mig en gang eller to i armen for at forstå, at beskæring af vinstokke nu er en af mine mange beskæftigelser i løbet af en dag i januar eller februar.

Det er ikke mere end tre år siden, at jeg gik med min barnevogn på de grusede og ind i mellem ret ufremkommelige stier mellem vinstokkene og undrede mig over, hvad alle disse grønklædte mennesker bestiller i det fri dagen lang. Nu er jeg en af dem.

Hjulbænken bruges af mange
Alain har altid bøjet sig over sine vin, når han beskærer. Det holder min ryg ikke til. Jeg har indført den lille vogn, så jeg kan sidde ned. Det sænker farten noget, til gengæld er kroppen ikke ødelagt, når mørket sænker sig. Den er bare træt, som man bliver det af at være ude hele dagen. Det er en ret behagelig træthed.

Jeg bruger altså vognen, og har senere konstateret, at det er der masser af andre, der også gør. I Verzy er der næsten 100 procent træfsikkerhed, hvis man, når man passerer en beskidt bil i middagspausen, gætter på, at en af disse camionettes er mast ned i bagagerummet. Der er sågar en mand her i byen, der har den liggende på tværs af sit skød, når han kører på arbejde på sin knallert.

 

Jeg arbejder mig opad på min lille vogn.

Når beskæringen er slut sådan cirka samtidig med vinteren, der i Frankrig er officielt forbi til forårsjævndøgn den 21. marts, vil de få overlevende grene blive bundet fast ved den nederste tråd i en højde af 50 eller 60 centimeter med små stykker ståltråd, pakket ind i bast.

Jeg skal nok lade være med at komme ind på, hvilket køn der har flest opbindinger per gren. Det er jo ingen konkurrence...

Bagefter går der ikke mange uger, før den nye vækstsæson er i gang.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.