Mandag forløb for det meste i selskab med en nærmest strålende januarsol. Lyset var virkelig skiftet fra skyer af gråt til intens bestråling.
Straks tænker jeg på forår. Jeg kan slet ikke lade være. Hvert år har sin dag, sin første lysintense dag, hvor tankerne altid galoperer i samme, i præcis denne retning. Her fra 2009 og 2007.
Jeg undlader aldrig at glæde mig over, at dette magiske moment finder sted en måned, måske er det endda to måneder før den danske pendant. Det er bare så velgørende, når solen kommer tilbage.
Var det ikke lige fordi, at jeg skal passe på min hud, ville jeg hengive mig helt umådeholdent til solnydelsen på præcis sådan en dag. Mens jeg beskærer selvfølgelig... Vi er nu oppe på knapt 11 af 42 rækker, og regner konstant på, hvor mange vi kan nå op på, inden ugen rinder ud. Det bidrager nemlig også til arbejdsglæden at skaffe sig et blik over, hvornår det er slut.
6 comments:
En lidt sen reaktion:
Solveig, misforstå mig endelig ikke. Det tåler ingen sammenligning, at I skal have en hverdag og forretning til at løbe rundt med det franske regelsæt og jeg kommer som turist og kun ser den romantiske side af den franske kultur og tillader mig at drage paralleller til min nordjyske barndom.
Konsensus i Holland? Tja, jeg tror egentlig ikke, at der er den helt store forskel fra din beskrivelse af den franske dagligdag og til den hollandske. Man diskuterer, man lader alle blive hørt, man overvejer i uendelig lang tid, for så måske at opgive. Min mand der er hollænder (men har boet i Danmark i en kort periode) plejer at sige, at Holland har ”overlegkultur” kultur for at diskutere, fremlægge, overveje osv.
Et eksempel: På grund af den kaotiske megen trafik på motorvejene og de utroligt lange bilkøer på motorvejene havde trafikministeren udtænkt, at der skulle indføres et indviklet kilometerafgiftsystem, hvilket blandt andet indebar, at alle biler skulle have indbygget en form for måleapparat. Det vakte ikke just lykke hos bilisterne, alle havde en eller anden kommentar til forslaget og uanset hvilket forum man befinder sig i, så bliver forslaget diskuteret. Trafikministeren har nu besluttet sig for, at lade alle ANWB (det hollandske FDM) medlemmer høre og hvis det viser sig, at der er for stor modstand imod forslaget, ja så forfalder det.
For mig har det været vanvittig svært at vænne mig til den form for konsensus, jeg savner "action".
Mit første job her var i et svensk firma og på daværende tidspunkt var afdelingschefen dansk, vi diskuterede ofte den træge forretningsgang og han sagde på et tidspunkt:
Inden hollænderne går i gang med et projekt, afholdes et utal af møder, man diskuterer alle aspekter, alt vejes for/imod. Når man endelig efter måneders diskussion er klar til at gå i gang, så kommer der ingen overraskelser undervejs og resultatet bliver nøjagtig som forventet.
Svenskerne diskuterer også før et projekts opstart og man lader også alle komme til orde, men på et tidspunkt bliver det for meget med al den medbestemmelse, det er for tidsrøvende. Projektet startes op og undervejs justerer man en smule for at opnå det ønskede resultat.
Danskerne de holder et par indledende møder og hopper så ud i projektet med begge ben, der skal justeres meget undervejs, men man når det samme resultat som hollænderne og svenskerne.
Jeg aner også forår i dine billeder, skønt. Lad os håbe ☺
Spændende at høre om hollandsk konsensus-kultur. Virkelig.
Sjovt nok husker jeg det ikke sådan og så dog alligevel. Mine første fem arbejdsår foregik i den hollandske Philips-koncern. Jeg var en del af en gruppe, der udviklede et it-system for koncernen, og det foregik i rekordfart, måske fordi der var mindre snak og mere handling end normalt. I hvert fald var alle ganske overraskede over, at et projekt kunne komme fra lille Danmark, hvor arbejdsgangene var helt anderledes enkle end i f.eks. England og Frankrig, som vi senere arbejdede sammen med, og derfor kunne sammenligne direkte med fire nordiske lande.
I min del af Frankrig oplever jeg slet ikke, at alle bliver hørt. Det er snarere noget med, at nogle bliver hørt, og det afgør ens placering i samfundet via familie eller skolegang.
Den eneste måde, man ellers - måske - kan blive hørt på, er at råbe meget meget højt. Det giver af og til voldsomme demonstrationer og et voldsomt liv i forstæderne. Det er nok lidt det, jeg mener, med enten revolution eller ro. For franskmænd elsker at snakke om ro og "etre tranquille chez soi" (have det fredeligt hjemme hos sig selv).
At sætte sig ned med en kop kaffe omkring et bord og høre alle interessenter findes ikke rigtig i det offentlige liv.
Det er til gengæld ikke alle franskmænd, der synes, at det er godt sådan. Det er bare meget svært at ændre noget, fordi der ingen konsensus-kultur er (der var den igen). Man er aldrig forpligtet til at nå et resultat.
Den hollandske model lyder unægtelig også dræbende i længden.
Det er ærgerligt, at vi ikke allesammen lærer lidt af hinandens måder. Ingen har vist alle de gode idéer, men alle har nogen.
Bortset fra alt det kan jeg godt lide, hvis man kan være selvhjulpen som for eksempel i Nordjylland.
Vi kommer normalt et par gange om året i Vendsyssel, så vi har af og til lejlighed til at se det i praktik.
I det hele taget er man nok nødt til at kunne klare sig selv på landet, hvor der ikke altid står en autoritet klar til at tage over. Man lærer også hurtigt, hvem man kan spørge om hvad, hvilket er meget anderledes, end jeg husker det fra byen.
Mange hilsner
Solveig
Solveig, lige et sidste spørgsmål inden sengetid. Jeg blev lidt nysgerrig, da du nævnte Philips, var det i Københavner afdelingen du var?
Hej,
Ja til københavnerafdelingen af Philips. Jeg var programmør på Prags Boulevard, 1989-1993.
Dengang lavede Philips også egne mobiltelefoner i Jenagade.
Kender du mon til stedet?
Nej, desværre.
Da Philips solgte den part af koncernen, der arbejdede med nanomikroskopi til et amerikansk firma FEI, blev den europæiske del samlet i Eindhoven. Her arbejdede jeg fra 2006 - 2009 som ansvarlig for de skandinaviske lande og da teknikerne var "gamle" Philips folk, tænkte jeg at vi måske havde fælles bekendte ☺
Dengang for længe siden arbejdede vi for Philips Components og Semi-conductors, men det er så længe siden, at det sikkert har skiftet navn siden.
Jeg kan heller ikke rigtig huske navne udover Cees og Henk og sådan nogle ret almindelige hollandske kaldenavne, ikke?
Post a Comment