Ind til benet i Crochettes

 

En tåget dag i parcellen Les Crochettes ved Soulieres.

Egentlig ikke kold - otte grader er vel ok i januar - men alligevel en ægte ind-til-benet oplevelse på den råkolde, danske måde, hvor dagens dryppende kulde fuldfører den del af jobbet som temperaturen ikke magter på egen hånd.

Men jeg kan oplyse, at det nye år 2013 nu også er fysisk i gang for mit vedkommende, og at bloggen derfor kun vil blive beskrevet med slæbeskridt.

Min plan er stadig at skrive en nytårshilsen. Jeg kan konstatere, at dyner trækker mere end skærm, når aftenens maraton af diverser er nogenlunde gennemsuset.

40 rækker
Denne herlige parcel - der udmærker sig ved at ligge få hundrede meter fra ordentlige toiletforhold - består af omkring 40 rækker, hvoraf jeg foreløbig beskærer hver anden i den øverste halvdel. Mest Chardonnay.

Det lyder sikkert ikke af meget. I dag nåede jeg to halve, så hvis ikke tempoet ryger i vejret er der arbejde i 20 dage. Fem uger. Min Chablis-beskæring er en anelse rusten. Så... forbered jer på flere billeder fra dette herlige sted.

 

 

 

Herr Gérard er træt af at se sig selv iført mudderbukser og sjove huer. Men sådan er jo altså desværre vilkårene i vinindustrien. Vi har godt nok ansat en yngre kvinde i efteråret, som nu beskærer på livet løs i Loisy-en-Brie. Men hendes huer er helt sikkert ikke lige så fine som Alains.

Sjove hatte
Mandag morgen dukkede fætteren også op - familieanliggender - foretages der fælles indsamling til nygift brudepar og hvad skal gaven i så fald bestå af - det parlamenterede de lidt om, mens jeg flere gange fralagde mig enhver form for ansvar. Alle iført sjove hatte i grønne og grå afskygninger, sparkende let til hegnet for hyggens skyld.

Tirsdag fortsætter klipperierne. Alt mens temperaturen har støt kurs ned. Det lover hverken godt for marv eller ben.