2012-snittet: Lavt og smukt

 

Jeg holder meget af denne klase.

Den er bestemt ikke perfekt. Store bær og små bær i samme klase fortæller os om problemer, sygdom, som vi helst er foruden.

Alligevel har klasen en potent kraft. Dens råstyrke sprænger sig nærmest ud af billedet. Som om alt andet bare kan komme an. Tag den!

På den måde bliver netop denne klase et flot symbol for netop sæson 2012.

Værre vækstforhold må vi kigge tiår tilbage for at finde.

Ingen kan huske nogensinde at have skullet binde an med så mange forskellige problemer som netop i 2012.

På den anden side husker ingen vist heller at have stået tilbage med en høst af så flot og sund kvalitet.

Sjældent melder de største fyrtårne på egnen deres store tilfredshed ud allerede til nytår. Det kan da godt være, at de også taler kvaliteten op. Men de gør det ikke uden belæg. Det holder simpelthen ikke. Vi har alle brug for kunder, der kommer igen, og den mest indlysende måde er at lave et godt produkt, der holder, hvad det lover.

I denne uge skal vi selv igen i gang med for alvor at smage vinene. Spændende med al den hype.


Generelt om 2012
Mit belæg er som altid bare mit. Men AVC har også været så venlige at dele sine lidt mere generelle sammentællinger. Det er den tekniske organisation, der blandt andet organiserer statistik baseret på rapporter fra repræsentative vinbønder, herunder den onkel, vi deler to af tre parceller med.

Problemerne i 2012: Vinterfrost, forårsfrost, hagl, små&store druer i klasen (millerandage), druer hvis størrelse ikke udviker sig (coulure), begge på grund af dårligt vejr under blomstringen, svampesygdommene mildiou og oidïum på grund af de daglige regnvejr og echaudage (sommersol svider bær).

Det kan vi vist godt kalde en bred vifte for en gangs skyld uden at fylde munden. I vores parceller optrædte de fleste i lidt spredt fægtning.

Lidt statistik til de af jer, der ønsker den slags.

Frosten tog 10 procent, kulde og dårligt vejr under blomstringen det dobbelte, og sygdomme tegnede sig for de sidste minus 10 procent.

Det gav alt i alt 9.242 kilo druer per hektar. Det laveste siden froståret 2003.

Smukke og sunde, godt modne vindruer med et alkoholpotentiale på 10,5.
Syre på 7,9 og en pH-værdi på 3,03.

Champagnes blokerede reserver - det er vine fra andre år på plomberede tanke - gør det muligt at nå op på kovoteniveauet på 11.000 kilo per hektar. Champagne er i forvejen modsat stille vin for de fleste flaskers vedkommende en vin, der er sat sammen af flere år.