Fransk-tysk fælles fejring i Berlin

I skal høre om det igen. Fordi det er vigtigt.

EU har fået Nobels fredspris. Vi har fred i Europa. Trods alt.

Frankrig og Tyskland er venner.

Det kan være svært for vi danske at forstå. Vi er så orienterede mod den engelsk-talende verden. Fred være med det. Det er fint nok.

I virkeligheden er vi ikke nær så involverede i den engelske verden, som Frankrig og Tyskland er i hinandens verdener.

Jeg må altså gentage mit yndlingstal fra sommeren 2012 - når vi lige undtager procenten for gråskimmel i vinen under vinhøsten - nemlig et rundt og rungende nul. Det første tal: Otte millioner unge mennesker fra Tyskland og Frankrig, der har boet gennem uger hos hinandens familier gennem de seneste 50 år.

Franske og tyske medier har bestemt meget forskellige måder at holde skåltaler på. Le Monde ender vistnok trods alt med at sige tillykke. Men ikke uden at have remset samtlige 50 års kommen-til-kortheder op - franskhed og dermed evnen til altid at placere den kritiske finger eftertrykkeligt på de negative punkter forpligter. I Deutche Welle kalder den tyske udenrigsminister omvendt samarbejdet for en juvel.

Men jeg tror faktisk, at de mener det samme. Som sådan om noget et eksempel på at gå hånd i hånd trods indlysende, enorme forskelligheder.

Generation Elysée
Angela Merkel og Francois Hollande er nok lige én generation for gamle til selv at have oplevet en udveksling gennem Elysée-traktens bestemmelser. Angela boede under alle omstændigheder i det gamle Øst, der om overhovedet i givet fald udvekslede i den modsatte retning.

Tirsdag besegler de trakten i Berlin. Som de i sommer gjorde her i Reims til undertegnedes indrømmet store begejstring.

Snart vil de første generationer, der har været på udveksling i henholdsvis Frankrig og Tyskland, komme til magten. Jeg vælger at tro, at det må få en fortsat betydning for lysten og forpligtelsen til at arbejde sammen med hinanden. I sidste ende for fred.

Hvad har det så med champagne at gøre? Kældrene her i området er blevet tømt af tyske soldater fire gange på 200 år. Den slags er i første omgang meget dyrt. I længden har det måske kunnet betale sig. Tyskland blev inficeret med boblebacillen, og er trods stor produktion af sekt også blandt de fem største Champagne-lande i verden.

Læs fra dagens fejring.