Jeg tjekker, om der er beskeder på telefonen. Eller mails. Eller opdaterer min status på Facebook. Eller læser din. Overspringshandlingerne og deres små listige kolleger myldrer frem for at først til fadet.
Nu befinder jeg mig jo nemlig i en god parcel med alle former for moderne bekvemmeligheder, herunder få hundrede meter til rigtigt toilet - som jeg godt nok ikke får brug for - og også signal.
Gribetråd
Efter fem minutter gider jeg ikke dét mere, og så begynder jeg i kigge efter kruseduller. Det er vinstokkens gribetråde, der er stivnet i deres seje sommerslyngninger.
Når bladene først er væk, er der god udsigt til deres forunderligt smukke vrid på naturens vegne. Det er også sidste chance for i år, for de ryger nu. Men evigt ejes som bekendt kun det tabte, og jeg ønsker en dag at kunne smykke mig med den bedste.
Smykkemageren kender jeg nok, tror jeg. Men jeg har endnu ikke the slyngtråd to end them all. Blandt fine eksempler, rager det ene ikke op over det andet. Jeg stoler på, at jeg vil kende den, når den dukker op en dag.
Indtil videre har jeg lagt champagne på køl. Onsdag står i musikkens, fodboldens og et godt venskabs tegn, og det værdsætter champagne. Altså ikke flere kruseduller. Men måske nok den gribetråd, vi kalder champagne, i dette tilfælde rosé, fordi den var ved hånden, og i øvrigt klæder enhver frokost.
No comments:
Post a Comment