Degorgeringsdatoen er et spændende tidspunkt for en champagnes udvikling.
Degorgering eller propskifte er jo den proces, hvor døde gærceller bliver fjernet for at gøre den færdige champagne helt klar. Indtil det sker, udveksler gærcellerne og champagnen smagsnoter. Jo længere tid sur lies, som det hedder, jo mere præger processen den færdige champagne. Netop derfor har datoen betydning for champagnens endelige smag.
Vi har næsten siden begyndelsen oplyst dette nøgletidspunkt på flaskernes bag-etiketter. Her refererer et Lot-nummer til en liste med degorgeringsdatoer på vores side, www.Tange-Gerard.fr..
Siden 2012 har vi imidlertid haft mulighed for at præge degorgeringsdatoen direkte på flasken, hvilket gør det endnu lettere for dig at holde styr på den.
Os giver det en ledig plads på etiketten. Vi har tænkt os at holde fast i et håndskrevet element. En af mulighederne er simpelthen at nummerere flaskeserien fra 1 og opad. Det vil jo gøre flasken fuldstændig unik. En anden mulighed er at anføre pakkedatoen, hvilket vil give dig et fingerpeg om, hvor længe flasken har ligget klar til salg. Men mulighederne er flere endnu. Hvad synes du kunne være interessant?
1 comment:
Kære Solveig,
Hvis degorgeringsdatoen er stemplet på flasken, og I vil fastholde et håndskrevet element, så skal det være en seriel nummerering!
Jeres vine er eksklusive, om ikke andet på grund af de lave styktal, og det vil blive understreget.
Og så er en håndskrevet nummerering et kunstnerisk fingeraftryk, som på en litografi, et vare som der findes flere af, men som i sig selv er unik. Ligesom hver enkels flaske champagne er unik, fordi andengæringen har haft sit eget liv i netop den flaske. Mvh Jon
Post a Comment