26 January, 2013

Punktstørrelser

 
Posted by Picasa
Sommerferie i Berlin. Ganz toll. Vi fandt hurtigt ud af at køre med S-bahn og U-bahn og hvad der ellers kører på hjul i byen. Det krævede til gengæld en indsats at finde den rette linje. Højst uhyggelig oplevelse faktisk.

Den ene halvdel af Tange-Gerard har allerede forsøgt sig med dobbeltslebne brilleglas. Den anden halvdel venter lidt endnu, men hører af og til klokken slå, når jeg leger med nål og sytråd. Det var også svært, da jeg var under 40 år. Nu - fire år senere - er det en større mission, der kræver meget lange arme, stor udholdenhed samt et helt hold engles tålmodighed.

Nogenlunde på samme måde havde vi det, når vi forsøgte os med at afkode kort over Berlins bahner i lånt "Turen går til Berlin".

Bagetiket og punktstørrelse
Vi gik straks i gang med at associere oplevelsen til vores egne flaskers bagetiketter.

Og blev lidt bekymrede.

Da jeg i sin tid skrev teksterne, ville vi gerne fortælle jer en hel masse. Det lod sig blandt andet gøre, fordi vi brugte en lav punktstørrelse - små bogstaver.

Nu tror vi nok, at tekstens læsbarhed stiger en del, når man selv har skrevet den.

Derfor laver vi dem om. I takt med at lageret bliver brugt. I forventning om at det nok kun vil gå én vej med det med småt. Hold dig ikke tilbage, hvis du har en kommentar. Selv har jeg skrevet vores bagtekster om, og den første er allerede i brug.

No comments: