Historien om mine rene negle

 

Stadig rene negle efter løftet i den øvre parcel i Loisy-en-Brie, maj 2011.

"Du har da ikke været på arbejde i vinmarken for nylig," lød det fra en af gæsterne til festen sidste weekend.

Det var godt nok også fem dage siden - seks dage helt præcist - at jeg havde været i vinen på det tidspunkt. men hvordan kunne han vide det?

Han havde såmænd blot bemærket min fremtoning. Et menneske, der lægger mærke til den afslørende detalje. I dette tilfælde mine rene negle.

Handsker, håndcreme og DNA
10 af slagsen på fingre, der er den naturlige forlængelse af et sæt nogenlunde glatte håndflader. Det hænger dog ikke primært sammen med manglende udendørs aktivitet, men handsker af alle mulige typer, god håndcreme i litervis og formentlig også til en vis grad arvemasse, eller hvad det nu hedder.

Alain, der har været i vinmarken seks dage om ugen de fleste uger siden nytår, har også for det meste rene negle. Han bruger også rå mængder af håndcreme, men hans hud har alligevel tendens til at sprække i perioder, og det er ikke rart, og svært at finde cremer, der kan hamle op med problemstillingen.

Jeg har ingen problemer med sprækker, heller ikke i 2010 hvor vi var nogenlunde lige meget afsted i vintertiden, som er den sprækkeligt set værste tid på året. Min tolkning er så, at min hud må have færre problemer med vejr end Alains. Men det kan selvfølgelig også være tilfældigt.

Det er faktisk kun under vinhøsten, at det er helt umuligt at undgå sorte negle. Selv om man arbejder med handsker hele tiden, kan man ikke undgå, at druesaft trænger igennem, og den lejrer sig sort under neglene og bliver siddende dér i nogle uger, inden den er slidt af igen.

Parcellen med cordon'er
Igen torsdag var vi begge afsted for at løfte den øvre parcel i Loisy-en-Brie. Jeg kom om morgenen, og Alain stødte til efter møde med revisor.

Det er parcellen med cordon'erne, som jeg jo har et svagt punkt for, i første omgang fordi jeg med den også fik mit navn ind i systemerne som vinbonde, siden fordi jeg selv har beskåret planterne fra den rene misere og frem til dens nuværende sunde fremtoning. Trods mangler i form af blandt andet mange huller i rækkerne, hvor planterne mangler.

Heldigvis fejler kvaliteten af det, der er, ikke noget. Udsigten herfra er også fortræffelig, og der er et eller andet over at bevæge sig ned gennem dens rækker, som ikke er det samme i den nedre parcel.

Rækkerne for oven er 100 meter og dermed kun det halve af de nedres længde. Det betyder, at vi afslutter en række næsten dobbelt så mange gange, hvilket giver en lille jubii-oplevelse hver gang, som er god at arbejde videre på. Vi kan rent faktisk godt bilde os selv ind, at det går fantastisk, også selvom vi har dobbelt så mange rækker foroven, og dermed lander på nøjagtigt det samme tidsforbrug.

Løftet slut
Løftet gik rigtig fint. Vi blev færdig i parcellen på en dag.

Planterne er fint beskåret og fint afknoppet, og det betyder blandt andet, at der ikke er meget på bunden, der vokser i alle mulige uautoriserede retninger. Samtidig har vi ventet så længe, at det fleste stængler er med i en længde, hvor de bliver samlet op af wiren, og dermed ikke skal sættes ind manuelt.

Da vi endnu ikke har hægtet alt fast med klemmer, er der stadig en del stængler, der skal sættes på plads igen. Jeg finder det stadig overraskende, hvordan vinden kan presse stængler, der er rigeligt lange til at nå med ind i wiren, ud igen. Jeg kan blot konstatere, at det er tilfældet, og at det først er, når jeg har anbragt en lille klemme på wiren mellem hver plante, at alt bliver siddende resten af sommeren.

Torsdag anbragte vi en hægte for hver to planter, og nu venter vi på, at de sidste stængler vokser sig lidt længere, før vi sætter de sidste hægter på. Dermed slutter årets palissering. Mon ikke et godt gæt er i løbet af den næste uge?

Dagen bød i øvrigt på flotiller af skyer, også dem med regn, og dertil temmelig meget vind. Men, nej, der var ingen regn til os. Det regner virkelig ikke i år.

Trods torsdagens indsats kan jeg konstatere, at neglene er fint rene, som jeg foretrækker det. Til gengæld er mine ringe mere eller mindre sorte. En kemisk reaktion mellem ringenes metal og et eller flere af de sprøjtekemikalier, der sidder på vinbladene fra tidens traktorture med især svampemidler.

Hvide negle og sorte ringe eller omvendt: Det er første gang, at jeg bliver mødt med denne indvending. Jeg fandt gæstens pointe rigtig god. Den holder bare ikke hele vejen.