Vinhøst i den sorte nat

 

Månen ved Soulières kan være nydelig, og sådan en sen januar-eftermiddag trækker den godt afsted med én. Man vil nemlig gerne ind til pejsen og varme fingrene.

Månen er i tidens løb blevet tillagt masser af egenskaber.

En stribe dyr agerer anderledes i fuldmåne end ellers. Tidevandet ditto. Men der er for lidt vand i søer, til at deres vandmasser bliver hevet rundt af den fulde måne. Ditto for mennesker, og jeg tillader mig så at slutte, at også druers indhold af vand er for ringe til, at månelyset eller mangel på samme kan have den store betydning.

Men skidt med det, hvis bare historien er god, og det må være en oplevelse at plukke vindruer ved nymåne iført pandelygte for at have skyggen af chance for se noget. Vi spærrede i hvert fald øjnene op, da vi så denne reportage om vinhøst i den sorte nat.

En anderledes form for vinhøst - uden tvivl - men jeg gad nok vide, om nogen kan smage forske på den sorte og den solbelyste vin.