Nu har næsten alle vinbladene måttet overgive sig.
Det er nattefrosten, der tvinger dem til at forlade den gren eller kvist, de har holdt til på siden foråret. Og den tager først fat for neden.
I kan tydeligt se bladgrænsen på mit billede fra Vertus mandag morgen. Det ser nu lige sådan ud i Montagne de Reims. Det gule efterårsløv hænger stadig i sporadiske pletter fast på de øverste planter, hvorimod de nederste står brune og bare tilbage.
Hvorfor så det? Jamen, det er ren fysik: Varm luft er lettere end kold, og derfor har de lavtgroende Chardonnay-planter det koldere om fødderne end dem i de højere luftlag. Samme princip hele vejen igennem: De lavt-groende er også mere udsat for frost til foråret end de andre.
Jeg indrammer til gengæld blankt, at stedet ikke er det mest pædagogiske, idet de bladløse planter også er få år gamle vinstokke, der typisk ikke bevarer deres løv lige så længe som de ældre. Men skidt med det, ikke sandt? Princippet er tydeligt nok alligevel vel, håber jeg.
Hvis regn og led novemberrusk fortsætter med at regere som mandag eftermiddag, kan det ikke vare længe, før alle blade er væk for i år.
No comments:
Post a Comment