To Blanc de Blancs champagner fra 2004

Smukke Chardonnay-klaser fra Belles Feuilles-parcellen mellem Soulières og Givry-les-Loisy i 2004.

Vi nyder at smage andre champagner, og især hvad vi ikke i forvejen kender.

Forleden drak vi og gode venner en flaske Mandois Blanc de Blancs årgang 2004, og den interessede os rigtig meget, fordi vi selv sælger en tilsvarende flaske.

Vores egen har stadig masser af syre, som vil få den til at udvikle sig yderligere i årene fremover. Mandois' version har ikke samme syre, hvilket gør den umiddelbart lettere at drikke nu. Til gengæld har den næppe samme potentiale.

Lidt af en pleaser faktisk, uden den store kompleksitet, men med en sødme, der inviterer til mere, hvis man er til den søde side. Bagetiketten oplyser, at den er lavt doseret. Vores Blanc de Blancs kender vi doseringen af, og dens lette anstrøg af sødme lander anderledes i munden. Duft og smag af honning er i øvrigt et typisk kendetegn for netop Chardonnay-druer med nogle års lagring.

En af vores smagere nævnte, at han kunne mærke champagnen hele vejen ned, hvilket kan betyde enten godt med syre eller godt med svovl (de sulfitter stort set alle vine indeholder, men i stærkt varierende mængde ).

Da året og druetypen er ens, må den ret store forskel findes i druerne og/eller vinificeringen. Vores druer kommer fra Vertus og nærmeste omegn - altså fra Côte des Blancs - og Mandois henter sine druer i området ved Épernay, i Côte des Blancs og ved Sézanne lidt længere sydpå.

2004 var i øvrigt et godt år med så utroligt mange druer, at man næsten kan undre sig over den kvalitet, der alligevel blev hentet hjem. Forklaringen på den overdådige mængde er formentlig 2003, hvor frost kostede næsten halvdelen af det potentielle udbytte. Derfor blev alle klaser af både første og anden generation druer høstet i to omgange, hvilket kan have fået vinstokkene til at give den en ordentlig skalle året efter. Selv naturen efterkommer loven om udbud og efterspørgsel.

Og hvad kan man så lære af det? At det er vigtigt at smage mange forskellige champagner for at lære sine egne smagsløg at kende og at udfordre dem. Hvem ville finde på at holde sig til en enkelt rødvin?