De kom i oktober, stærene. Jeg er netop vendt tilbage, og jeg ved endnu ikke, om de stadig er her.
En enlig stær gør ingen sky, men efterhånden som efteråret skrider frem samler stærene sig i flokke så store, at man rent ud sagt træder udi et helvedes spektakel, hvis man absolut - som mig - skal fotografere. Et inferno af utrættelige vinger, der basker snart den ene vej, snart den anden.
Som styret af en fælles vilje, for de fordeler sig hen over samme del af el-kabler og ditto master, eller styrtdykker ned over de samme få kvadratmeter Pinot Noir, i stedet for at sprede sig over flere af årets druerige vingårde i Montagne de Reims.
Andre års historier om og billeder af de baskende, skrigende sorte skyer:
Fuglesky
Sort sky i byen
Larmende stæresky
Blændet op for stæreballet
3 comments:
Du godeste, Solveig. Det er da mængder af stære, man kan forstå.
Hav det godt dernede sydpå.
Hej Solvej
Skønt billede af birds on the wire... jeg så det først som en tegning, da jeg kom ind på bloggen... hehe... mon stærene er nok kommet videre til jer efter at have lavet sort sol opvisninger ved Vadehavet...:)
God søndag
hilsener Kim
Hej Annette
Ja, det er nærmest ufattelige mængder af fugle. Ser I mon stærene i Holland også?
Ha' det også godt nordpå,
Solveig
Hej Kim,
For nogle år siden holdt jeg altid sommerferie på Fanø, hvor fuglene så småt begynder at samle sig i småflokke fra august.
Siden bliver grupperne større i Tøndermarsken.
Her i Champagne er de så kæmpestore, og jeg lover dig, jeg har haft tanken, at fuglene kommer hjemmefra.
Synet er så utroligt - især når de er på vingerne - at det er næsten umuligt at holde øjnene fra dem.
Lettere upraktisk, fordi det meget tit er i bilen, jeg ser dem.
Også god søndag til dig, Solveig.
Post a Comment