Smag og behag

Forleden holdt vi en champagnesmagning i København i en vinklub for kolleger.

Normalt plejer vi at blande fortællinger fra vingården, regionen og om vinen sammen med mere præcise detaljer om de vine, vi smager på.

Denne gang havde vores kunde bedt om at se billeder, så jeg brugte en masse tid på at grave ned i de 35.000 billeder, det er blevet til gennem mine første syv år i Champagne. Det er ikke vin altsammen, men de fylder nu alligevel en del, og det gik over stok og sten gennem vingårdens grønne, grå og hvide tilstand, det indendørs arbejde og så lidt hist og pist om landsbyer, landet og dets fester.

Stedets kok havde lavet en tre-retters menu, der akkompagnerede tre af champagnerne. Helt sjovt at prøve det også: Meuniere-stegt fladfisk med tilbehør til forret, derpå kalv med grønne bønner, flødekartofler og fintrevet rødbedesalat og Creme Brûlée til dessert med champagnerne Blanc de Blancs 2004, Rosé de Saignée og Tradition demi-sec i glassene.

Jeg konstaterer at fisken fungerede fint, men at tilbehøret smagte i lidt for mange forskellige retninger med sauterede grøntsager, grøn sauce, citrus-værk og salt sprød kiks. Er jeg mon ved at udvikle en smag à la Alains. Han foretrækker typisk meget få smagsindtryk ad gangen, og spiser sædvanligvis mange af mine måltider i flere omgange.

Kalven gik fint til Saignéen omend der måske igen var lovligt meget smag i alle mulige retninger. Måske kunne man have kombineret rødbede-salaten med brombær eller lignende, droppet bønnerne og lettet kartoflerne. Men det bliver nok en smagssag.

Creme Brûléen fungerede fint med Tradition demi-sec. Det er længe siden, at jeg har fået sådan en. Måske skulle jeg se at få fat i en gasbrænder selv.

Som sædvanlig var aftenen en god oplevelse.

Jeg finder det altid interessant at møde folk og høre, hvad de synes. Disse mennesker hæftede sig blandt andet ved vores arbejde, som de jo fik præsenteret helt anderledes, end vi har gjort før på grund af billederne: "Det ser hårdt ud", sagde ham, der også er tidligere landmand, og det er det jo. Der er masser af ensidigt gentaget arbejde, og man skal tænke sig godt om, hvis man ikke vil have nedslidte knæ, dårligt ryg eller andet skidt.

Et af midlerne er variation. Så også er kan en smagning være en kærkommen oplevelse.