Blidt nørkleri eller hurtigt arbejde

 

Cordon'en får form efterhånden som de fleste af sidste års skud bliver klippet af.

Alle Champagnes vinstokke bliver beskåret per håndkraft hver vinter. Det er et stille tålmodighedsarbejde, og dermed vældig egnet til personer, der kan lide at nørkle. Og det er - ifølge en vinbeskærer her fra byen - nemt at skelne en kvinde arbejde fra hendes mandlige kollegas. Der er simpelthen mere grundigere og mere ordentligt - undskyld Alain, undskyld Lars - men det siger hun altså.

Det er jo en underholdende iagttagelse. Når det så er sagt, er det naturligvis heller ikke meningen, at man skal sidde og fortabe sig i de mange muligheder. Som mig. Så når man kun 100 meter vinstokke på en arbejdsdag og bliver aldrig aldrig aldrig færdig til tiden.

Der er mange muligheder. Trods de strikse færdselsregler for champagnedruer er der både hovedveje, biveje og småstier, der alle fører til Rom. Altså mange valg at træffe, før man når i mål sådan cirka i nærheden af det ønskede udseende for en vinstok lige netop her. Mere erfaring gør det naturligvis lettere at træffe det rigtigste valg hurtigere.

Den nyttige beskæring
Der er flere grunde til, at vi bruger så mange kræfter på at beskære.

Planten vokser sig hvert år større. Når man fjerner unødvendige grene, forhindrer man populært sagt vinstokken i at slide sig ihjel, når den skal føde på stadigt længere og flere grene.

Druerne kommer på de et-årige skud. Dem skal man bruge det tilladte antal af. Man er ikke interesseret i mange druer men i et antal, der er lige lidt over, hvad man forventer at kunne sælge i forbindelse med høsten.

Når man har den rigtige balance mellem det hårde, gamle træ og et passende antal af nye skud med blade, får man bedre druer. Denne passende balance afhænger af mikroforholdene i ens parcel.

Velordnede rækker letter arbejdet for traktorerne om sommeren, og afhjælper problemet med, at maskinerne knækker grene.

 

Denne plante har flere cordon'er, kun én skal overleve beskæringen.

Vores ene parcel med Meunier-vinstokke beskåret efter Vallée de la Marne-metoden er næsten færdig. I den nyovertagne med de miserable Cordon'er er der stadig virkelig meget arbejde tilbage.

Flere modeller
En vinstok kan være skåret til efter en række forskellige modeller, der afhænger af tradition, vejrmæssige forhold og hvad der er foreskrevet i AOC-reglerne.

I Champagne er vinstokkene forholdsvis lave, og de er plantet ret tæt. Andre steder er der længere mellem rækkerne, vinstokkene kan være højere og så videre. Systemerne er tilpasset klimatiske og geologiske forhold i ens område og parcel.

De mest almindelige måder at beskære på i Champagne er Chablis og Cordon. Vi anvender den sidste i den ene mark og Vallée de la Marne i den anden, der minder en del om Cordon.

 

Denne udgave af Chablis har tre arme, hvor hver af grenspidserne vil sætte druer.
 

Cordon, hvor de små stumper på den lange, gamle arm (cordon) samt den yderste ende vil sætte druer.

Jeg kan godt ind i mellem skulle knibe mig en gang eller to i armen for at forstå, at beskæring af vinstokke nu er en af mine mange beskæftigelser i løbet af en dag i januar eller februar.

Det er ikke mere end tre år siden, at jeg gik med min barnevogn på de grusede og ind i mellem ret ufremkommelige stier mellem vinstokkene og undrede mig over, hvad alle disse grønklædte mennesker bestiller i det fri dagen lang. Nu er jeg en af dem.

Hjulbænken bruges af mange
Alain har altid bøjet sig over sine vin, når han beskærer. Det holder min ryg ikke til. Jeg har indført den lille vogn, så jeg kan sidde ned. Det sænker farten noget, til gengæld er kroppen ikke ødelagt, når mørket sænker sig. Den er bare træt, som man bliver det af at være ude hele dagen. Det er en ret behagelig træthed.

Jeg bruger altså vognen, og har senere konstateret, at det er der masser af andre, der også gør. I Verzy er der næsten 100 procent træfsikkerhed, hvis man, når man passerer en beskidt bil i middagspausen, gætter på, at en af disse camionettes er mast ned i bagagerummet. Der er sågar en mand her i byen, der har den liggende på tværs af sit skød, når han kører på arbejde på sin knallert.

 

Jeg arbejder mig opad på min lille vogn.

Når beskæringen er slut sådan cirka samtidig med vinteren, der i Frankrig er officielt forbi til forårsjævndøgn den 21. marts, vil de få overlevende grene blive bundet fast ved den nederste tråd i en højde af 50 eller 60 centimeter med små stykker ståltråd, pakket ind i bast.

Jeg skal nok lade være med at komme ind på, hvilket køn der har flest opbindinger per gren. Det er jo ingen konkurrence...

Bagefter går der ikke mange uger, før den nye vækstsæson er i gang.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.