Vores vintraktor har været i familiens eje siden 1970'erne.
Fætteren er væltet med sin vintraktor i familiens stejleste parcel i Bergères-les-Vertus. Han nåede at springe ud, inden den lagde sig, så han er heldigvis ikke kommet noget til. Hans traktor har det derimod ikke så godt.
Jeg har set risikoen for mig, siden Alain for et par år siden begyndte at køre vores egen model, gårdens første og eneste og yderst antikveret. Gammelt behøver ikke at være dårligt, men lige i det her tilfælde kunne det være rart at sende den til de evige skrotmarker.
Måske kan vi slå os sammen med fætteren, hvilket umiddelbart forekommer oplagt, da vi jo arbejer forholdsvis tæt på hinanden. Flere parceller er endda naboer. Det virker ret tåbeligt, at alle skal have deres egen - meget dyre - maskine stående.
En af grundene er selvfølgelig, at vi har brug for maskinen mere eller mindre samtidig. En anden komplikation er, at fætteren sprøjter kemikalier selv, og det gør vi ikke. Udstyr til den operation er nemlig det mest komplicerede - dyreste - tilbehør til sådan en traktorsvend. Selvom både fætteren og vi har kurs mod mindre kemi, er det en gradvis proces.
Mens alle overvejer deres positioner og vejer deres konti, fortsætter Alain arbejdet med veteranen, og nu skal fætteren så også dele glæder og sorger og små, traktorale overraskelser undervejs. Måske kan det ligefrem kaste en løsning af sig.
2 comments:
Vi er to naboer, som har et maskinfællesskab.
Det virker fortrinligt og giver en høj udnyttelse med mulighed for hyppige maskinskift til de nyeste modeller med den nyeste teknologi uden at økonomien ødelægges.
Her i DK skal sprøjter til syn hver andet år, så det med gamle sprøjter er alt for dyrt.
Hej Farmer
Som altid er det spændende med en dansk vinkel.
Her i området kan det være svært at dele traktor, fordi man typisk har brug for den samtidig. Uanset om man er økologisk eller konventionnel kan man være nødt til at sprøjte, når det har regnet, og hvem skal så have traktoren, hvis man er to, der deler?
Alain har gået til nogle møder hos en økolog i vores omegn, der endda er gået så vidt som til at have to traktorer efter at have oplevet, at den, han havde, brød sammen akkurat på et kritisk tidspunkt.
Ellers er traktorer noget, man ofte køber lettere brugt og væsentligt billigere, når champagnehusene skifter til seneste model.
Vores behov er blevet større i og med, at vi sidste år passede en hektar og i år tre, og udsigten til at gøre det med veteranen er ikke opløftende.
Vi bruger også traktorer til at klippe vinhækkenes toppe og sider, og forhåbentlig også snart til at pløje i stedet for at bruge ukrudtsmiddel.
Venlige hilsener
Solveig
Post a Comment