Afknopning blev til afstilkning

 

Vi fjerner stadig overflødige knopper, og første gang nogensinde er vi kun ganske få dage efter Annie, den pensionerede fætters kone, der stadig passer halvdelen af vinmarkerne.

I mellemtiden er der dog ikke længere tale om at fjerne knopper.

De knopper, der sådan her ud den 15. april...

 

 

... har nu en lille måned efter nået denne imponerende længde.

Det betyder selvfølgelig, at der ikke længere er alt for mange af de lyserøde knopper, vi hurtigt knipser af. Nu skal vi i stedet have hovedet ind i gren- og blad-helvedet og finde ordenen i det hele.

Alle stængler uden druer er uinteressante, og de er heldigvis stadig helt bløde og lette at hive af. På fødderne vokser også af og til en del stængler, og dem fjerner vi også de fleste af.

 

Afvejningen er som altid helt klassisk: Jo mere præcist, vi arbejder, jo længere tid tager det. Alain arbejder hurtigt ud fra et ræsonnement om, at det der skal væk sidder bestemte steder på foden, og det mærker han sig frem til uden at tjekke. Jeg undersøger, hvad der er hvad, før jeg hiver af, men det går ud over hastigheden, der er næsten den halve af Alains.

I år er der mange druer, og helt imod teorien også druer på nogle af de grene, hvor vi ikke ville forvente at se dem. Sådan er der så meget. Naturen gør altid, som det passer den, og det er højst forunderligt at følge årenes variationer. Altid det samme og dog konstant nye variationer.

Planen er at blive færdig i begge parceller i Loisy-en-Brie, så vi kan begyndte med det første løft på mandag (tjek link for at se, hvor meget væksten lige nu ligner den i juni 2010). Vores naboer begyndte deres løft mandag, og det passer os fint at se, da de arbejder med den lidt tidligere-udviklede Chardonnay. Det gør vi også, det vil sige, det gør Annie, og hun regner med at begyndte løftet onsdag i selskab med sin mand, pensionisten, der ikke desto mindre næsten dagligt ses i traktor eller varevogn, og den anden Alain.