14 January, 2011

Det venter i 2011

 
Posted by Picasa
2011 byder stadig på både stræk og bøj i vinmarken. Mere vil formentlig komme til på det politiske plan i løbet af året.

Flere store sager står på den fælles agenda i Champagne. Det her er min top fire for os alle: Vinbonde, kooperativ eller champagnehuse, 100 hektar eller bare en enkelt, det angår os alle, hvornår og hvordan følgende elefanter vil skal fordøjes.

    1) Den individuelle reserve

Den individuelle reserve er en tank med vin. 8.000 liter vin per hektar, der fungerer som forsikring mod alskens ondt. Principielt blokeret indtil vi eventuelt får særlig tilladelse til at åbne den. Den har fungeret som forsøg siden 2007.

Idéen med sådan en reserve - og den må ikke forveksles med reservevin eller vin de reserve, selvom det er stort set samme ord - er, at vi i tilfælde af lavt udbytte på grund af udbredt frost som i 2003, hagl eller svamp som i 2010 kan få lov at åbne reservetanken for at have vin nok til den maksimale grænse, som årets druekvote bestemmer.

Den har også været brugt til at sende mere vin på markedet i de glade rekordår. Smarte folk fandt også på at bruge den som en metode til at malke ekstra liter ud af systemet ved at oprette og likvidere firmaer på stribe. Når et firma ophører, har indehaveren haft lov at deblokere firmaets reserver, og det var ikke den oprindelige hensigt med reservetanken.

Den individuelle reserve er imidlertid kun en forsøgsordning, og dens fremtid skal diskuteres om et år.

    2) Udvidelsen af appellationen

Kun druer fra vinstokke på et nøje defineret område på 35.000 hektar kan bruges til at lave champagne. I rekordåret 2007 forlod 339 millioner flasker champagne egnens kældre. Den efterfølgende, økonomiske krise har givet et pusterum, men salget kan hurtigt nå op, hvor det var, og så kan markedet blive hedt igen.

Planen er derfor at udvide appellationen med nogle af de mange hektar, der var beplantet med vin for 100 år siden. Et arbejde, der udføres meget fransk grundighed, og den varer længe. Foreløbigt er der sat navn på nye kommuner. Arbejdet med at fastsætte parceller er næste skridt.

Læs mere Udvidelsen af appellationen

    3) EU's vinreform rykker tættere på

EU's vinreform betyder blandt andet, at alle får lov at plante vinstokke, hvor og når de vil.

Hvilken betydning vil det få for begrebet champagne, hvis branchejurister kæmper for, at begrebet er geografisk og ikke generisk.

Et af områdets politiske topnavne, Catherine Vautrin (det konservative parti UMP), har gjort det til en af sine prioriteter at bekæmpe denne fri ret, som generelt træder i kraft i 2015, i Champagne i 2018. Den slags sælger billetter her i området, og hun ligner udfordreren af den socialistiske madame borgmester i Reims til næste kommunalsvalg.

    4) Grønne vinbønder (jeg mener ikke kedeldragtens farve)

Den såkaldte grennelle har fastsat mål for fransk landbrug frem til 2020.En femtedel skal være økologisk, og brugen af kemi halveres. En udfordring for mange, og også i Champagne. Man venter i høj grad på, at den fælles tekniske forskning gennem CIVC kommer med deres bud på hvordan.

Den såkaldte enherbement - græs eller andet mellem vinstokkene i stedet for jord, der holdes fri for ukrudt med ukrudsmidler - er en del. Den seksuelle forvirring, der skal nedbringe bestemte skadedyr, som man så ikke behøver sprøjte imod, er en anden.

Et meget stort felt i Champagne er imidlertid de præventive behandlinger mod svamp, der visse år som f.eks. 2010 er et stort problem i Champagnes forholdsvis fugtige klima. Det skal blive spændende at følge udviklingen i 2011 ovenpå det svampeplagede 2010.

    5) Unesco-optagelsen.

Champagne har siden 2007 arbejdet på at blive klassificeret som Unesco-verdensarv sådan som visse andre vinområder er. Lige lidt hjalp det: Champagne blev vraget, og siden har man ikke hørt meget til planerne. Forhåbentlig bliver de taget op igen, og forhåbentlig med en anelse folkelig forankring, hvis den findes. Læs det hele her.

No comments: