Belles Feuilles er færdig

 

Alain stopper grene ned i trillebørens mobile bål.

Vi er færdige med at beskære den første af fire parceller. Den, der hedder Belles Feuilles, og som består af en øvre og en nedre del.

I den øverste del så vi mange grene, der var svage og tynde. Af en eller grund var forvedningen ikke gået så godt som normalt. I den nederste del var grenene generelt sunde og af en god tykkelse. Interessant forskel på to stykker jord, der ligger klos op af hinanden.

Den eneste forskel er, at den øvre parcel ligger saddelformet på toppen af bakken, mens den nedre ligger på den nedre del af skråningen på siden vendt mod Soulières.

Mandag i tåge
Vejret var meget tåget mandag. Da jeg ved 9-tiden kom tilbage fra Reims - skolevejen - tilbage modd bjerget, lignede det et impressionistisk maleri.

Lave drama-skyer direkte over Montagne de Reims - det er der tit, jeg formoder det hænger sammen med fugten fra den meget store skov på toppen - og en smal strime velgørende sollys direkte over skoven. Blå himmel og rødt morgenlys over vinmarkerne tættest på Reims.

Undtagelsesvis ingen sol gennem Côte des Blancs. Det er ellers ikke tit, at vi møder sol på nordsiden i stedet for ikke sydsiden. Det er oftere omvendt, men altså ikke mandag. Plateauet ovenfor Vertus, som vi befinder os på, henlå i varierende grader af tåge dagen lang. Det meste af tiden var alt, længere end 20 meter væk, indhyllet som i et drømmesyn. Mødet mellem weekendens varme luft og mandagens kolde.

Vingården føltes kølig.

Først på eftermiddagen forstod vi dog, at solen alligevel måttet havde været deroppe et sted over tågerne. Meget pludseligt blev det nemlig koldt fra det ene minut til det næste.

Sjovt nok spurgte en af vores medsmagere i dag på under dagens smagning, om vi også havde bemærket, at det pludselig blev koldt kl. 3.30, og det havde vi jo. Fuldstændig som om naturen fra det ene øjeblik til det næste havde skruet ned for den store gasbrænder. Hvilket jeg formoder præcis var tilfældet. Selvom vi ikke så skyggen af sol i Côte des Blancs, har den altså højst mærkbar effekt aligevel.

 

Jeg finbeskærer de sidste detaljer på en Vallée de la Marne-beskåret Pinot Meunier.

Vi fortsætter med at beskære Crochettes, som er den parcel, der ligger tættest på huset.