Danske vinbønder i Danmarks-huset på Champs-Elysées i 2004 er vores foreløbigt eneste optræden i selskab med andre vinbønder. En interessant oplevelse for os fra før vi var selvstændigt kommercielle. Det blev lidt af en reference for os, og vi bruger stadig de erfaringer.
Vi er nu med på gæstelisten til at vise os frem i Danmark og Finland til marts. Syndikatet organiserer, og så er der både dømt hvid dug, tolk og transport.
På et af de indledende møder dukkede et velkendt hoved op og fortalte lidt om sine erfaringer med et lignende fremstød i Italien. Lidt som i L-I-D-T. Som god champenois var vor ven yderst varsom med at sprede interessant information.
Erfaring deles ikke
Folk herfra - vinkredse i Champagne, måske kan jeg godt tillade mig at projicere den op på nationalt plan, Alain følger til dels trenden - rutter ikke ligefrem med deres dyrt indkøbte erfaringer. Heller ikke på områder, hvor de kunne vælge at give lidt i porten og hente samme mængde goodwill tilbage. Hvorfor stillede vores bekendt op som case, hvis han alligevel ikke ville fortælle? Hvem ved?
Men Alain fik da gravet personens benchmark for et rimeligt salg i kølvandet på et sådant arrangement frem af gemmerne. Det svarer i pænt høj grad til, hvad vi opnår ved egne arrangementer. Nok til at kølne vores interesse for at deltage mærkbart.
Det koster nemlig kassen at stille op.
Hvem deltager og hvordan
Til gengæld er det jo praktisk at kunne møde Gud og hvermand i løbet af en eftermiddag, i stedet for selv at støve dem op i ferie efter ferie og med børn, der hellere vil en tur i Tivoli end at høre om champagnens fortræffeligheder IGEN. Det må de stakkels børn så finde sig i endnu et år. Til gengæld er der råd til en pænt stor Tivoli-billet for de sparede omkostninger og endda penge til overs.
Nysgerrigheden må til gengæld forblive intakt. Hvem interesserer sig for det danske og det nordiske marked? Hvem dukker op på sådant et arrangement? Hvilken slags aftaler kommer der ud af det?
Og så det rent interkulturelle: Hvordan spænder mødet mellem det franske og det danske af, når det foregår i Danmark? Jeg har oplevet et par groteske eksempler i champagnehuse, og kan da godt bekymres for, at det kunne være en stil,syndikatet i misforstået følgagtighed også forfølger.I så fald er jeg helt overbevist om, at vi er bedst tjent med vores egne kanaler. Er der noget, der ikke virker i Danmark, så er det arrogant, fransk luksus-stil. Eller er der noget, jeg har misforstået?
Tidligere artikler: Vinshow I og Vinshow II.
3 comments:
Beklager, du har helt ret. Fransk arrogance virker meget dårligt i Danmark.
Jeg håber at i får en god tur i Tivoli og får solgt rigeligt gennem eksisterende kanaler.
Det er heller ikke altid nemt at trække de "rigtige" danske indkøbere til disse smagninger. Sagt uden at vide hvilken smagning du ikke deltager i.
Godt nytår
Måske skulle vi simpelthen lave en kombi og gå i Tivoli med vores champagne?
Arrogancen virker også dårligt på danskmænd i Frankrig, kan jeg fortælle. Jeg kan stadig blive så overrumplet, at jeg slet ikke kan finde på noget at spørge om.
Af og til kan jeg dog også være tilbøjelig til at tolke en ofte høj grad af reserverethed som arrogance, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet.
Det har taget mig lang tid at gennemskue.
Den kommende præsentation er organiseret af vores syndikat, vinbøndernes forening. Jeg ved ikke, hvor i København arrangementet vil finde sted, men det er i begyndelsen af marts.
Nu hvor jeg har sunget hele tre gange om arrangementet, ser jeg spændt frem til tilbagemeldinger, hvis du eller andre finder på at dukke op.
Jeg tillader mig at formode, at der nok ryger invitationer afsted til alt, hvad der kan krybe og gå i den danske vinverden, så deltagerne får value for money.
Med de rigtige indkøbere mener du da dem med helsidesannoncer i avisernes livsstilstillæg?
Venlige hilsener
Solveig
Sig til hvis I skal til Helsinki. Min gamle Glasgow veninde, Gerry, bor der, og hun har et par drenge med egne lyssværd.
Post a Comment