Den erfarne beskuer aner straks ugler i mosen. Problemer. For hvorfor er det lige, at så mange vinstokke er beskyttet af disse i øvrigt fantastisk holdbare plasticklokker?
Ja, se det er jo fordi, at vi - ligesom rigtig mange andre vinbønder i Frankrig og andre lande - kæmper op ad bakke i øjeblikket mod sygdommen esca, der slår vinstokkene ihjel. Der er også andre sygdomme med samme effekt.
For fire år siden plantede vi 425 små nye Pinot Meunier i hullerne fra døde planter. Siden er mange nye kommet til, men vi har ikke tid til genplantning lige nu, og vi klarer også at have druer nok indtil videre. Men det er selvfølgelig et spørgsmål om tid.
Escaen er der desværre ikke så meget at gøre ved.
Vi læser med stor interesse, hvad der dukker fra vores egne tekniske organisationer, som forsker på livet løs for at finde ud af noget. Men af og til støder vi også på ny viden fra andre kilder.
Desværre er de ikke særligt enige. En siger, at vi skal fjerne alle rødder for at få bugt med ondskaben. Da en vinstok kan have rødder mange meter dybe er det lettere sagt end gjort. Under alle omstændigheder er det kun et bud. En anden siger, at det er vigtigt for at undgå sygdommen, at plantesaften går i flere retninger. Det vil sige, at man for eksempel fra sin grundstamme har to lodrette arme, der går i hver sin modsatte retning. Det lyder fint nok, men vi kan konstatere på vores egne cordon'er med retour (en stamme i hver retning), at det ikke passer i vores vingård. Vores eget blad Le Vigneron Champenois gentager sager, de allerede har skrevet. Mere cordon her og her.
Jeg tolker alt det i retning af, at der hverken er nyt eller enighed om ret meget. Det er skidt for i mellemtiden dør vinstokkene. Der er i øjeblikket intet middel, der stopper sygdommen. Vi kan kun genplante for at holde hullerne nede, og det er præcis den virkelighed de grønne plasticklokker fortæller om.
De har stået i tre år, og i disse dage samler vi dem sammen for at bruge dem igen næste gang vi skal plante små vinstokke.
3 comments:
Som du ved, så har jeg jo ikke megen forstand på champagne, ud over at jeg elsker at drikke den, men jeg har tænkt en del over dit indlæg ☺
Så vidt jeg har forstået, så brænder man grene fra syge vinstokke for at undgå at sygdommen breder sig, hvordan kan det så være at det ikke er nødvendigt at brænde vinstokkene der er befængt med esca? Breder den sig ikke?
Bare sig til, når du er træt af alle mine spørgsmål.
Igen en rigtig god aften til jer.
Du får lige en til, idet jeg nu har læst dit tidligere indlæg om esca. Her ser jeg, at grenene bliver brændt senere. Men det der står tilbage dækket af de grønne klokker, kan det ikke sprede sygdommen?
Hej Annette
Du må endelig spørge. Jeg er glad for spørgsmål. Det er dejligt, at du er interesseret, og det hjælper også til at forstå, hvornår jeg forklarer mindre godt.
Har jeg f.eks. glemt at nævne at der inden i de grønne klokker står unge vinstokke, der er plantet i stedet for de esca-døde. Det har jeg måske.
Det er måske, fordi jeg har skrevet om dem for flere år siden, og af og til glipper det for mig, hvad der er nævnt og hvornår.
Det værste er, at ungdom ikke engang er nogen garanti. Faktisk er der af og til problemer med, at nye planter ankommer fra planteskolen med sygdomme.
Men vi har ikke konstateret nogen problemer. Den kommende sæson er så også den første, hvor de fleste af dem kommer i produktion, og bliver beskåret ligesom alle de andre. Hvilket vil sige, at de har lige så mange knopper som de må, hvilket er maksimalt udbytte.
Forvirringen skyldes, at vi brænder i flere tempi, tror jeg.
P.t. er vi i gang med det store beskæringsarbejde, hvor vi fjerner det meste af sidste års vækst samt med den beskæringsmodel, vi følger, også den ældste vandrette stamme.
Af og til støder vi også på syge planter. Måske er det esca, måske andre sygdomme i træet. Dem brænder vi direkte, fordi vi nu har trillebøren ved siden af os.
Men der foregår også et andet rengøringsarbejde, og det er om efteråret. Typisk efter vinhøsten sidst i septenber og før bladfald først i november. Når bladene er væk, kan vi ikke længere se, hvilke planter der er syge.
De syge planter - det ses bl.a. på få og skravlede blade, og at planterne ofte ikke er høstet, fordi druerne ikke har været modne på samme tid som de andre planter - klippes helt ned, og alle fraklippede grene bæres ud af vingården og brændes i et stort bål, når vi er færdige.
Mange hilsner
Solveig
Post a Comment