Det er ikke fordi, jeg skal blive ved med at genere med skyerne.
I virkeligheden har jeg meget vigtigere ting at skrive om. Det mekaniske filter. Tirage. Med mere. Jeg er bare lidt træt.
Ondt i armene. Ondt i fingrene. En smule i knæene. I ballerne på præcis samme måde som når man har cyklet i 10 timer og ikke er vant til det. Jeg har bare skubbet min lille vogn ned gennem vinrækkerne de sidste mange uger. Er nu nået frem til rækkerne med nyt og meget ujævnt lag af træflis, og det kan jeg altså mærke meget bogstaveligt.
I virkeligheden bliver jeg aldrig træt af at se skyernes flugt mod himlen, og jeg bliver også ved med at finde nye motiver i den samme vingård år efter år. I dag undrede jeg mig f.eks. over disse druer, der ligger på jorden, som hule skaller omend stadig blå.
I dag nåede vi to rækker à 200 meter samt at brænde en masse afskårne grene. Vi vil gerne være færdige nu, tak.
Sikreste forårstegn i Loisy: En ældre mand med kasket - ham med kasketten, Alain kender ham utroligt nok ikke ved navn - er på plads på sin bænk. Vi ser ham hver dag så sikkert som amen i kirken på sin bænk ved siden af hovedvejen (nåja) mod Etoges og Vert-Toulon, hvis vi blot overholder landfolks spisetider. Kasketten er den samme.
2 comments:
Hvor har du ret, jeg er også dybt fascineret af skyer og lidt misundelig over den smukke blå himmel du har hos dig. Selv om vi også har blå himmel og solskin i dag, så kan vi ikke konkurrere med jer rent farvemæssigt ☺
Salon d'Agriculture, tænk at have været med på smagsprøveholdet der. Nej, jeg tror ikke at lignende ville kunne finde sted i Danmark. Jeg kan huske, at jeg som lille pige drog med hele familien til ”Food Fair” i Aalborg hallen, et check på internettet viser, at det var i 1960. Jeg kan se, at ”Food Fair” stadig finder sted, men pressedækningen er givetvis en anden end på Salon d'Agriculture. Danmark har fantastiske produkter og lykkeligvis ses de stadig i flere og flere lande.
Holland og mad! Jeg læste på et tidspunkt, at Holland ikke har en selvstændig madkultur, og ja, et langt stykke hen ad vejen er jeg enig. Men gamle retter ses stadig overalt, så som ærtesuppe der kan sammenlignes med gule ærter, bare er de her grønne, ”stampot” der laves af kartofler og en anden grøntsag så som grønkål eller gulerødder, som så bliver moset sammen og serveret med pølse eller en bolle lavet af hakket kød, det er stadig dagligkost for mange mennesker. Ud over det, så har det indonesiske køkken - på grund af kolonialismen - en stor indflydelse på det hollandske køkken og sidst, men absolut ikke mindst, så er hollænderne utroligt glade for al friture og der findes i så godt som alle hjem en fritureanordning (på nær vores).
Men hvad jeg fandt besynderligt da jeg kom herned, var mængden af færdigprodukter og da jeg kan se, at det også langsomt vinder indpas i Danmark, så er det nok tendensen overalt. I alle supermarkeder findes portionsanrettede middagsretter/salater i mængder som jeg ikke havde drømt om. Min datter plejer at sige, når hun er hernede og vi er i supermarked sammen, at det er let at være husmor i Holland og jeg kan kun give hende ret.
I forhold til det franske køkken, så er der efter min mening en meget lang vej, før det hollandske kan hamle op med det ☺
Nyd "fridagene", jeg er sikker på, at du nok kan få tiden til at gå, selv om du ikke skal i marken ☺
Ja, den blå himmel er fantastisk. Her gælder det også om at nyde den, mens den er der.
Nogle af de danskere, jeg har mødt i Paris, tager simpelthen afsted til Salon d'Agriculture for at spise og drikke regionalt.
Vi kunne såmænd også tage derhen med vores champagne. Der er blot så mange andre, og vi prøver mere at bruge kræfterne på de områder, hvor vi er mere alene.
Under alle omstændigheder har vi ikke tid. Vi vælter os stadig i arbejde, der skal være færdigt om nogle uger.
Nåja, jeg har da smagt Rijstaffel i Amsterdam. Bondekøkkenet lyder ikke opløftende. Det gør det nu heller ikke her i Champagne, sådan umiddelbart. Men de får altså noget andet ud af råvarer her end de fleste andre steder.
Der er også masser af færdigmad, frituremad og halvfabrikata her. Det passer også med livsstilen. Mange er jo først færdige med arbejdet og hjemme med børnene mellem kl. 18 og 19 om aftenen, og skal så i gang med lektier og aftensmad. Så hvis man ikke lige kokkererer til fryseren i weekenden eller har en husholderske, hvilket man har, hvis man tjener nok, så kan jeg godt forstå, at man henfalder til den slags. Men det smager derefter. Vinder det ikke også frem i Danmark. Dårlige og fedende færdigretter til de fattige og lækre små deli-ting til dem, der tjener meget?
Post a Comment