Smagen af 100 procent Chardonnay

 

Et godt glas af den gule...

Vi er på nippet til at skifte årgang.

Det sidste knapt halvandet års tid har vi solgt en Blanc de Blancs champagne - det betyder 100 procent Chardonnay - fra årgang 2002. Det slutter snart. Vi har bare 30 kasser tilbage, der ikke er solgt, og det er jo faktisk ikke særlig meget.

Årgang 2002 bliver fulgt af årgangene 2003 og 2004, der er to meget forskellige år.

2003: Frost og hedebølge
2003 husker vi som året, hvor næsten 50 procent af de knopper, der skulle have leveret årets druer, frøs ihjel en nat i april. Med andre ord var udbyttet meget lavt, og hos os varede vinhøsten da også kun få - fem - dage.

Det var også hedebølgens år, hvor druerne måtte hasthøstes sidst i august for at bevare blot en del af syre, der er nødvendig for god champagne. Sukker var der til gengæld rigeligt af. Det er derfor en helt atypisk årgang i Champagne. Måske er det omridset af kommende champagne i en varmere fremtid?

2004: Overflod
Vinhøsten i 2004 var først og fremmest den største vinhøst i mands - og kvindes - minde. Alains onkel fortalte, hvordan han aldrig havde set noget lignende, og han har da trods alt passeret de 70 år.

 

Chardonnay-druer i en aldrig tidligere og ikke siden set overflod.

De overordentligt mange druer skyldtes formentlig, at alt til mindste bær blev plukket året før og endda to gange, fordi både første og anden generation af druer - helt undtagelsesvist - blev høstet. Først sidst i august og siden midt i oktober.

Vinstokkene har formentlig derfor lagt sig ekstra i selen for at producere udbytte året efter. sådan lyder i hvert fald en teori, jeg er stødt på.

En vinstok har normalt kun en vis mængde kraft og saft og energi, og det er netop derfor, at vi ikke forsøger at have mange druer men netop nok. På den måde - lyder teorien - vil de færre druer modne bedre i stedet for, at mange druer kun modner halvt. Champagnes nordlige beliggenhed har i flere hundrede år gjort det nødvendigt at økonomisere med energien. Årgang 2004 er tilsyneladende undtagelsen fra reglen, hvilket formentlig hænger sammen med den på enhver måde atypiske årgang 2003.

2004 var også min første, fulde vinhøst. Jeg plukkede vindruer i en uge, og det var mit første rigtige bekendtskab med arbejdet i en vingård. Resten kom til i årene derefter, og i dag klarer jeg alle manuelle opgaver. Traktor- og kålormekørsel holder jeg mig fortsat fra.

 

Vores Blanc de Blancs er klædt på i gult uanset årgang.

2002, 2003 og 2004
Årgang 2002 har med sin hyperstramme struktur ikke så meget som en rynke endnu.

Det bliver faktisk ret spændende at smage de to følgende årgange og fornemme, hvordan de placerer sig. Både i forhold til 2002'eren og som helt sig selv.

Vi har gemt nogle kasser 2002, så vi kan få en idé om, hvordan den udvikler sig med tiden. Om det bliver 10 eller 20 år er for eksempel helt interessant at prøve af.