I dag er Saint Vincent, og det betyder, at alle byens bønder i dag i stedet for at arbejde holder fest i selskab med arbejdets frugt, og det er primært champagne her i byen.
Festen begynder i kirken.
I år har jeg min egen personlige aktie i processionen. Han hedder Clement, og da han nu går i første klasse, er han sammen med skolens andre børn blevet inviteret med i processionen.
Alle forældre til deltagende børn har aflagt besøg hos den af byens kvinder, der tager sig af tøjet: Blå bluse, hvidt forklæde og sort kasket til drengene og kyse, nederdel og sjal til pigerne. Samt intens moderlig formaning om at sidde stille i kirken og følge samme beskeder som de andre (vildbasser).
La Commanderie de Chardonnay hedder lauget af vinbønder fra nabolandsbyen Villers-Marmery, og de har det fine tøj og de store medaljer på i dag.
Under messen i kirken bliver vinen og brødet velsignet, og der er nadver og kollekt. Som i alle katolske gudstjenester, jeg har været til, ønsker man undervejs Guds Fred - eller noget i den stil - til de mennesker, der sidder omkring én i kirken, hvilket er en del af ritualet, jeg altid har syntes godt om.
Bagefter stiller børnene og vinbønderne op i række og geledder for at bære brød og vin gennem byen. Jeg har tænkt på det som Champagnes særlige sakramente, siden jeg så det første gang for fem år siden.
Processionen bevæger sig gennem byen til det lokale kooperativ, hvor formanden for vinbønderne holder årets opbyggelige tale. Derpå uddeles der diplomer. For nogle år siden fik Alain og jeg vores diplomer overrakt i selskab med en ordentlig skylle vin ved samme lejlighed.
Det er dette øjeblik, der kroner dagen. Champagne ad libitum fra byens vinbønder og fra de champagnehuse, der køber lokale druer. En af årets gode skåle er altid den med vores naboer og deres venner, hvoraf en af de mere festlige få øjeblikke efter billedet udløste festen med et højt "Er der nogen, der giver en omgang?"
Nogen sagde, at der kommer mange flere næste år, når Saint Vincent falder på en lørdag. Men egentlig gik det vel meget godt. Der var i hvert fald ikke mange ledige kvadratmeter gulvplads.
PS Genbrugsindlæg fra 2010... Champagne er en meget traditionnel region, så jeg tør godt på forhånd love, at alt vil gå til på samme måde i 2012. Blot er Clement og hans venner blevet to år ældre.
2 comments:
Hvor må det have været specielt dejligt, at se processionen i år, hvor jeres eget personlig bidrag deltog ☺ og sikkert har opført sig så eksemplarisk, at dit moderhjerte svulmede.
Jeg har først lært Frankrig at kende, efter jeg flyttede her til Holland i 2002, jeg faldt selvfølgelig for landet, hvad kan man andet. Men en af de ting som tiltaler mig utrolig meget er netop det du skriver i dit forrige indlæg med sækken over skiltet. I den del af Danmark som jeg kommer fra, havde man tidligere lidt samme holdning, det er da fint der er regler, men man skal heller ikke overdrive ☺
Tak fordi du ville dele de herlige billeder med os.
Hej Annette,
Du kan lige tro, at moderhjertet var næsten lige ved at hoppe helt ud af bar stolthed, og Clement var også selv superstolt over at gå med i optoget.
Det er meget sjovt, hvad du skriver om at bøje reglerne - du er fra Nordjylland, ikke? - jeg synes ikke, franskmænd hugger en hæl eller klipper en tå, det er mere sådan noget med enten revolution eller også ro.
Jeg synes ekstremerne er meget store, og at mødes på midten om en eller anden konsensus er et ukendt fænomen. Det kan måske virke romantisk men i virkeligheden er det meget upraktisk, fordi det gør det svært at enes. Resultatet bliver så, at man bare lader tingene fortsætte uden at ændre noget. Meget anderledes end i Danmark. Hvordan er det med konsensus i Holland?
Plasticsækkene kom først over de første af skiltene, da der var givet tilladelse via avisen.
Her i Champagne er folk sådan set ret regelrette. Der er ikke meget slinger i valsen, hvad angår dyrkning og produktion af vin. Reglerne er mange, detaljerede og selvjustitsen er ret høj, så vidt jeg kan bedømme.
De finder i øvrigt også en eller anden nok så upopulær konsensus, hvis det er nødvendigt for forretningen. Hvordan de så end bærer sig ad...
Mange hilsner
Solveig
Post a Comment