Beskæringen skrider rigtig godt fremad.
Vi er færdige med arbejdet i den øvre og største del af Belles Feuilles-parcellen, og havde mandag fyraften halvdelen af den nederste tredjedel tilbage.
Alain benyttede nogle af de rigtig kolde arbejdstimer i sidste uge til at fjerne de ældste stammer. Snitflader herfra kan frosten ikke genere. Den kan til gengæld sende sine fingre af kulde ind i de grene, der gerne skulle give os raske skud til foråret, og derfor holder vi os væk med vores sakse, når temperaturen kryber under minus 1.
Vi arbejder i år med tre sæt regler:
Beskåret vinstok med en flerårig stamme af den type, der koster kræfter at klippe over. Denne lille stump i hjørnet er allervigtigst, fordi en af dens tre sovende knopper vil levere en gren til en fremtidig, tyk stamme.
Får vi ingen frost, er vi nødt til at gennemgå parcellen og klippe den ekstra af. Hver lille, overflødig gren suger kraft fra druerne.
Det betyder, at der stort set kun sidder ét år gamle grene tilbage på Pinot Meunier-vinstokkene, og dem kan selv damen med spaghettiarmene fjerne i samme tempo som sin gemal. Jeg kan nu med andre ord holde Alains tempo for første gang i fem år, og er ikke fri for at være en anelse stolt. Mere end en anelse, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er anstrengende konstant at hænge bagud, endda selvom der er flere tiårs praksis til forskel.
Den øvre del af Belles Feuilles-parcellen ved Soulières, den 11. januar 2010.
Vi forventer at være færdige inden weekenden. Næsten 14 dage tidligere end sidste år, hvilket er praktisk nok, fordi vi i år også har andet at tage os til. Selvom januar er mørk og trist og fattig, sælger vi stadig champagne, der skal både hentes, klargøres, pakkes og leveres.
Serien af smagninger af den nye vin fra vinhøsten 2009 fortsætter torsdag morgen. Fordelingen mellem hvide og røde druer - Chardonnay og Pinot Meunier og Noir - står på agendaen. Igen.
No comments:
Post a Comment