Røg og damp

 

Alain har fået et svedet et par øjenvipper i dag. Hvert år må firmaet finde sig i, at han også skal have nyt overtrækstøj, for det brænder han huller i. Jeg er så heldig at have en mand, der har forståelse for, at jeg ikke kan fordrage at gå bag ved dette dampende uhyre på hjul. Jeg synes, jeg æder røg hele tiden, så jeg slipper, og får lov til at lægge mit afklip i denne række foran eller bagved, hvor Alain går med damperen. Jeg skal udelukkende sørge for at holde mig et passende antal meter foran eller bagved - det afhænger af vindretningen - så slipper jeg for at blive svitset.

Vi følger såmænd bare den lokale praksis, som er at brænde grenene af efterhånden som vi klipper dem af vinstokkene. Sjovt nok brænder vinbønderne her i Montagne de Reims, hvor vi bor, næsten ikke grene. I stedet lader de dem ligge i rækkerne, hvor de vil blive mast til kvas af en traktor. Dyrt i brændstof, men det koster også at fragte og fordele den flis, der ofte ellers er et alternativ.

Vores metode har den fordel, at vi brænder eventuelt sygdomsbefængte grene af med det samme. Da vi arbejder i en parcel, der har haft meget sygdom, kan det måske bremse smitten noget.

I øvrigt er vi begge enige om, at det nærmest er en fornøjelse at beskære netop disse vinstokke. Det er fjerde år, vi beskærer her. I efteråret 2006 overtog jeg denne parcel fra en fyr, der havde lejet den i 20 år, og den kom i en miserabel tilstand.

Planterne kom på kur, og blev beskåret hårdt det første år efter alle kunstens regler og hellere for meget end for lidt. Man må sige, at disse Pinot Meunier, som vi dengang nærmest dødsdømte, fordi de var ringe, er kommet efter det. De har nu en god kraftig vækst og de grene, vi skærer af eller klipper til, er sunde og tykke.

Helt anderledes gode at arbejde med end dem, vi kom fra i Belles Feuilles. Det er fordi, at vi har beskåret denne parcel for anden gang, siger Alain. Han mener simpelthen, at planterne reagerer på at blive beskåret på en anden måde end de har været vant til, og at vi vil se det gode resultat i løbet af et år eller to også der. Jeg kan godt vente.

Dagens mark i Loisy-en-Brie, som vi ville have genplantet for få år siden, har det glimrende udover de mange huller, hvor syge planter har stået. Det eneste, vi kan gøre, er at brænde dem af, så der ikke bliver for mange flere. I røg og damp vinteren igennem.

Vi har nået 17 rækker nu. 16 en halv helt præcist, og med over en tredjedel gennemført, er næste mål nu halvdelen. Der er i alt 42 rækker af 100 meter.