Hej hop, vi har fået en ny præsident. Vinbøndernes forening (SGV) har valgt deres nye formand. Indirekte valg forstås.
På direkte valg er de lokale repræsentanter, der udpeger præsidenten. Men ikke alle medlemmer stemmer. Alain og jeg gør for eksempel ikke. Alligevel har valget foreløbigt masseret min demokratiske muskel på den gode måde. Formanden hedder nemlig noget andet end det navn, der cirkulerede overalt lige før valget.
Pascal Férat er en overraskelse, fordi han er præsident for et kooperativ og altså ikke récoltant-manipulant, som den tidligere præsident Patrick Le Brun, det vil sige vinbonde med alt under eget tag: Presser, tanke, fade og kældre.
Den kooperative del af champagneverdenen, der normalt holder cigaren ganske lavt, er stormet ind i den nye repræsentation, og det var der vist ingen, der havde regnet med. Hvis man dømmer efter kommentarer i i gårsdagens avis såvel som den daglige sniksnak.
Den nye formand kommer i øvrigt fra vores eget hjørne af regionen. Han er præsident for La Goutte d'Or, som er et af de tre vinkooperativer i Vertus.
3 comments:
Dejligt, når man kan blive glædeligt overrasket.
Jeg har lige været tilbage i dine indlæg og nu er min viden om jeres arbejde meget begrænset, men jeg troede, at man var nødt til at brænde de afklippede grene for at undgå smitte.
Det lyder spændende hvis I kommer til Holland for at præsentere jeres champagne i løbet af 2010. Jeg håber, at du lader mig vide hvis det bliver aktuelt, det vil være hyggeligt hvis det kan lade sig gøre at mødes.
Hej Annette
Hvis vi kommer til Holland, hvilket jeg jo altså håber, så må vi finde ud af at ses. Og det samme selvfølgelig, hvis I kommer tilbage til Reims.
Hvad angår smittefaren, så er der stor forskel på parceller. Vi har en del problemer med en sygdom, der hedder esca, som slår vinstokken ihjel hurtigt eller langsomt men sikkert.
Det er en sygdom, som man ikke rigtig kan gøre noget ved, udover at fjerne syge eks så hurtigt som muligt. Det kemikalium, man tidligere brugte, er i dag forbudt, og det er en sygdom i fremmarch. Der er også en del forskning i den, og derfor læser vi ofte nye bud på, hvad vi skal gøre.
F.eks. brænde grenaffald. Der har også været noget fremme om, at det hjælper at beskære de syge planter sent, altså i marts, men det, skriver de nu i Le Vigneron Champenois, virker ikke alligevel. Og derfor kan man finde forskellige praktisser.
Men da der brændes markant mindre, hvor vi bor, end hvor vi arbejder, hvor alle brænder, er der måske også en kulturel praksis. Esca'en findes alle steder i alle vinområder.
Vinbønder i de forskellige områder kender ofte overraskende lidt til hinandens måder, og er i øvrigt ofte heller ikke særligt positivt stemt overfor det, de andre gør.
Det kan vi se, fordi vi bevæger os mellem to områder hele tiden, og desuden ikke er specielt integrerede i sådan-plejer-vi, fordi vi begge har brugt en masse år på noget andet.
Hvis du bliver ved med at læse lige så flittigt, kommer du til at vide en hel del. Det er forresten hyggeligt...
Mange hilsner
Jeg synes også det er vældig hyggeligt og jeg er (i det meget, meget små) begyndt at udbrede mig med den viden - som jeg takket være dig - får omkring champagne overfor min mand ☺
Post a Comment