20 January, 2010

Stjernekapsel

 
Posted by Picasa
Sådan en guldstjerne vil vi gerne have på kapslerne med baggrund, der matcher etiketterne.

Lige før jul modtog jeg jo en stor overraskelse. En magnum flaske med vores brut uden årgang (men baseret på primært vinhøsten i 2002). Det er sådan set den første magnum flaske, jeg har fået, og jeg blev faktisk rigtig glad for den. Også selv om jeg bare selv kan hente en, hvis jeg skulle få lyst. Det er noget andet at få den. Pænt pakket ind i karton og det hele. Mere kiggede jeg ikke på den.

Nytårsaften var der derfor endnu en overraskelse, da jeg åbnede den. Alain havde gjort sig den kreative ulejlighed at klippe-klistre en mere passende capsule. Sådan vil jeg jo gerne have, at de skal se ud på vores flasker, og jo før jo bedre.

Foreløbig har vi dog ikke rigtig haft tid til at gøre noget ved det. Stjernen lyste som bekendt over Bethlehem, men denne her er altså mere terroir-præget og sidder som en del af en vejrviser på landsbykirken i Soulières.

Magnum-flasken havde - udover god smag - også den fordel at holde gennem hele Dronningens nytårstale.

No comments: