26 May, 2011

100 meter løft i timen

I dag laver monsieur årsregnskab med revisoren, og så må madame ud at løfte videre i Loisy-en-Brie. Cirka 100 meter i timen er kadencen.

Jeg kan godt føle mig noget alene i verden, når jeg trasker op og ned af rækkerne helt alene. Alain har det på samme måde. Men i virkeligheden ved vi jo ikke, hvor meget arbejde de 10-20 mands teams, vi ser, har. Eller om arbejdet i deres parceller tidsmæssigt falder oveni hinanden, eller kommer lidt pø og pø, som det trods alt i ret høj grad er tilfældet for os, fordi de tre druetyper i tre forskellige parceller ikke er klar på helt samme tid. Kun næsten

Med 22 grader og blå himmel så langt øjet rækker, er der lagt op til en varm dag. Temperaturen mellem vinstokkene er nemlig en hel del højere end udenfor. Som at gå ind i sit hus. Når først blade og stængler vokser op, holder de godt på varmen.

Endnu er det ikke tid til det endelige løft, så jeg skal bare stikke vildfarne stængler på plads og presse en enkelt lille klemme på plads mellem hver anden plante for at holde lidt sammen på det hele. Det holder også lidt flere stængler på plads. De kan ellers have tendens til at falde ud igen, og det vil vi gerne undgå.

Alain går ellers bare og drømmer om at skære toppen, som han allerede har gjort i Chardonnay-parcellerne. Pinot Meunier er imidlertid endnu ikke klar.

3 comments:

louise said...

Jeg tænker, at det må være fantastisk at arbejde i naturen, som I. i 22 grader og sol og blå himmel. Det lyder tillokkende, når man, som jeg, sidder meget af tiden bag en skærm. Men jeg klager ikke. Jeg elsker mit arbejde, og så tager jeg bare en tur i haven en gang imellem. Hilsner fra Waterloo, Louise

Sol said...

Hej Louise,

Det er rigtig dejligt at arbejde i det fri. Især fordi vores firma ikke arbejder udendørs, når det regner, for det en ynkelig affære, kan jeg godt afsløre.

Kun under vinhøsten er vi tvunget til at blive våde til skinnet, for det bliver man, lige meget hvor godt man er pakket ind i regntøj.

Vi er jo sådan nogen halvgamle starutter nu, der passerede 40 allerede for nogle år siden, så hvis vi først bliver småkolde, lurer forkølelsen lige om hjørnet, så det kan slet ikek betale sig andet end at droppe de par arbejdstimer under regnen for til gengæld at undgå halsbetændelsen.

Vores have må til gengæld klare sig nogenlunde på egen hånd, for havearbejde trækker ikke ret meget efter en hel eller halv dag i vinen. Men du har en dejlig have i Waterloo, så vidt jeg husker, og selve vinarbejdet minder meget om havearbejde. Der er bare mere af det.

Ligesom dig sidder jeg også en hel del foran skærmen, og så gør det virkelig godt at komme ud og bruge kroppen ind i mellem. Kender du også det?

God weekend i Waterloo,
Solveig

Louise said...

Ja, jeg kender til kroppens tegn på, at nu er det tid til at røre sig. At jeg så ikke altid får det gjort, er jo en helt anden sag...