I dag så jeg nogle af Pinot Meunier-vinstokkene græde årets første tårer. Les Pleurs - tårer - hedder det, når klippefladerne på vinstokkene bliver fugtige. Det er plantesaft, der stiger op i planten. En proces, der begynder, når jordens temperatur overstiger et bestemt niveau. Det betyder med andre ord, at jorden er blevet varmere end den har været i vinter.
Det er lidt overraskende, for her har egentlig været koldt det meste af tiden siden nytår med mere sne, end nogen har set her de sidste par tiår. Men uanset hvad, er tårerne altså gode nok, og de lyver ikke, selvom de godt nok endnu kun er ved begyndelsen og mest synlige forneden.
Om nogle uger vil det se ganske dramatisk ud, når og hvis vi skærer af for oven. Saften vil strømme ned af vinens stamme. Mit gæt er dog, at vi er færdige til den tid, og altså ikke kommer til at se det i år.
I år har vi ikke samme fornemmelse som sidste år af at være sidste mand i verden... alle andre var færdige med at beskære en-to uger før os. I år er vi blandt den sidste tredjedel i Côte des Blancs. Færdige før tårerne for alvor sætter ind. Et glimrende tidspunkt at beskære og siden binde op.
4 comments:
Solveig, igen tak for spændende læsning om din verden, som jeg er meget fascineret af.
Jeg lærer nyt hver gang jeg læser med hos dig og jeg har ofte tænkt på, at jeg tror min nydelse vil være mere anderledes (større) næste gang jeg drikker et glas champagne.
God arbejdslyst.
Det er dejligt at høre, Annette. Jeg tror, at jeg havde det på nøjagtig samme måde som dig, og det var vel begyndelsen på min interesse. For jeg vidste intet om champagne, da jeg flyttede herned, og havde ingen særlig interesse for vin. Men det viste sig som en anden verden end den jeg kendte og meget berigende, synes jeg.
Jeg synes, det hele er spændende. Det udendørs, det indendørs, og jeg snupper også regionens og især selvfølgelig champagnens udviklingshistorie med.
Og så gemmer der sig også en nøgle til Frankrig og franskmænd i mad og vin. Det er virkelig noget helt essentielt, og dermed er det også noget særligt at arbejde med præcis dette felt i Frankrig.
I øjeblikket afvikles årets største landbrugsudstilling - Salon d'Agriculture - i Paris, og ALLE medier rapporterer dagligt herfra i de 10 dage, det varer. Kan man forestille sig noget lignende selv i landbrugslandet Danmark?
Måske kan det kommer. Der er jo heldigivs også masser af interesse og masser af gode produkter fra og i Danmark efterhånden.
Hvordan spiser I mon i Holland?
Mange hilsener
Solveig, der ikke skal i vinen i de næste to dage, og det er egentlig meget rart.
Hvor er det spændene at læse om jeres arbejde med champangnen. Dette indlæg betog mig især med dets smukke lidt sørgmodige poesi. Som Annette skriver det så tror jeg jeg fremover vil værdsætte champange højere fordi jeg vil kunne se jeres marker for mit indre øje. TAK. -- og glædeligt forår jeg håber ømheden har fortaget sig lidt.
Hej Marina,
Det er dejligt at høre.
Ømhed fortager sig jo heldigvis og indtil videre altid.
Men nu hvor vi er nået ind i den tredje måned med beskæring, kan jeg godt mærke, at mine hænder gerne vil have en pause på et års tid.
Jeg synes ofte, at det er helt anderledes at nyde et produkt, når man ved lidt om, hvordan det bliver til. Det er skønt, at du - og Annette - også har det sådan med champagnen.
Mange hilsner,
Solveig
Post a Comment