Det drejer sig om:
Ingen af de fire Chardonnay-parceller har gennemgået den malolaktiske gæring, der fjerner noget af syren men også skræller et lag af de primære aromaer af. Vinene har ikke overraskende alle et godt lag citron eller lime i næse og ofte også i ganen, holder længe i munden men er forholsvis lukkede. Med en enkelt undtagelse, der allerede har de smørrede associationer, der er typiske for Chardonnay. Sådanne vine kan for eksempel bruges til de ret omtalte enkeltmarkschampagner.
De klare vine på blå druer har mange forskellige udtryk.
Forskellige næser fra citrus over i fersken, hvide frugter og i visse tilfælde en vis kompleksitet. Nogle er svage i afsættet men gode på længden, andre det modsatte, og nogle klarer begge dele. Smagspaletten går også fra det syrlige over mod det fyldigt afrundede. Disse forskellige Pinot-vine kan bruges til at matche forskellige Chardonnay-vine med henblik på at opnå et ønsket facit for den assemblage, der for de fleste udgør mindst 80 procent af forretningen.
Rosé de Saignée'en er en forholdsvis sjælden champagnetype. Blandt andet fordi dens farve er en vanskelig størrelse. P.t. har den en meget tiltrækkende dyblyserød farve, som vi desværre ikke skal regne med som det endelige udtryk, skuffer ønologen Arnaud. Næsen er fuld af røde bær som jordbær, hindbær og solbær. Denne champagnetype er trods alt 100% Pinot Meunier og Pinot Noir.
Af de fire røde vine, der skal blive til Coteaux Champenois er kun en enkelt af en virkelig god rød farve. Vores egne Pinot Meunier-druer, der blandt andet befinder sig her, var ikke alle lige modne, og resultatet finder vi her i farven. Lidt ærgerligt, da vi først på året diskuterede forskelligt netop for at kunne lave en vin med bedre farve. Et spørgsmål om hvor meget pigment, der sidder i skindet.
Læs om de klare Chardonnay-vine her
No comments:
Post a Comment