En vinstok et sted i Champagne, nærmere bestemt Les Crochettes i Soulières.
I år kan foråret åbenbart primært kun finde ud af at være enten koldt eller vådt eller eventuelt begge dele. Det er til gengæld ikke koldt om natten, frygt for forårsfrost er afblæst, og så går det alligevel. For vinen altså.
Den vokser, og grønnes mere og mere næsten dag for dag.
Selv mine forældre kunne se grenenes vækst fra den første til den sidste dag, da de var på ferie tidligere på ugen.
Hånd-til-plante
Det er med andre ord tid til at tage fat igen.
Nu dukker de overflødige knopper op på grenene. Som lyserøde prikker og siden som blade og bløde stængler, hvis de får lov at vokse sig så lange. Det kommer an på, hvor hurtige vi er til at få dem knipset af.
Vores gæster bliver altid overrasket over, hvor meget manuelt arbejde en vinmark kræver. Jeps, her er en til: Vi skræller alle disse små lyserøde dupper af med fingrene. Sådan her:
Også ja til din næste tanke.
Når vi er færdige med alle tre hektar, kan vi principielt begynde forfra med næste hold.
Hvis vi har tid.
Men det kan det godt betale sig at have.
Knopperne bliver aldrig lettere at fjerne end når de er helt friske og sprøde.
Vi gør det selvfølgelig for din skyld.
Færre stængler, betyder færre grene, betyder mindre arbejde til vinstokken, betyder mere energi til vindruerne, betyder bedre vin. Okay?
No comments:
Post a Comment