Rosé som aldrig før

 

Blomsten på Mors franske Dag søndag kom i flydende form, og champagne har jo også en form for blomstrende fortid.

Her er en helt ny udgave af Rosé d'Assemblage. Det er altid meget spændende at smage et nyt år, og denne her kom som en overraskelse.

Indholdet boblede så meget, at vi ikke har set noget lignende i de næsten fem år, vi har solgt champagne. Faktisk så meget, at vi blev helt bekymrede og begyndte at tænke i uheldigheder som sæberester i glasset, der godt nok snarere kvæler bobler.

Men der var slet ingen grund til bekymring.

 

Det var såmænd bare første bekendtskab med 2008'eren. Myriader af bobler er dens mellemnavn.

Årstallet står jo ikke på etiketten, så det var faktisk først, da vi smagte, at vi blev helt klar over, at det var den allerførste roséflasker, vi smager, fra 2008.

Det er et år, vi blandt andet husker for god syre. Den, der godt kan lide champagne, vil vide, at det er et tegn på kvalitet.

Første indtryk her var altså ualmindeligt mange og livlige, små bobler.

 

Champagnens farve er nogenlunde, som vi kender den.

Smagen er i samme genre, men den er også anderledes, og så er jeg vist dækket totalt ind.

Dermed mener jeg, at den lægger sig i den sædvanlige stringente linje af god syre, diskret duft og smag, der alt i alt giver en elegant vin, som man kan nyde mange glas af, uden at den kommer til at fylde for meget. Overdøve alt andet.

 

Rosé d'Assemblage her er mere vinøs end den tidligere udgave. Vi husker netop rødvinene fra 2008 som usædvanligt gode, og meget mere fyldige end vi oftest kan få dem i Champagnes nordlige, solfattige klima.

Det er denne kraftigere rødvin, der giver champagnen dens tydeligt vinøse præg.

 

De røde frugter, som løfter denne champagne, kommer først frem i ganen efter at dens vinøse indtryk har sat sig. Hindbær er stadig stærkt fremme, og den har følgeskab af ribs og måske jordbær. Det er vi ikke helt enige om.

Jeg plejer altid at sige, at man skal sørge for at spise lidt til champagne, men jeg må indrømme, at jeg efterhånden nyder et par glas på helt egen hånd endnu mere, når smagen får lov at sætte sig tilrette uden andre elementers følgeskab.

 

Bær over med fotografen, hun er kun seks, og desuden kan hun aldrig holde sig fra den lillebitte smagsprøve, hun får lov at tage, når der er gang i den i glasset.

PS: Kommer hos en forhandler nær dig til sommer, håber jeg. Ellers må du spørge om hjælp.