Midten af maj er ved at være nået. Vi fortsætter et dagligt og intenst studium af vejrudsigter, men nu holder vi ikke længere øje med risikoen for nattefrost.
Som hvert år er les Saintes de Glaces målstregen. Det er tre helgendage i den katolske almanak, der traditionelt markerer de sidste nætter med forårsfrost. St Mamert, St Pancrace, St Servais den 11., 12. og 13. maj og bagefter kan havefolket plante salat, jordbær og andre sager til et herligt sommerbord.
Smidt ud af almanakken
For nogen tid siden læste jeg på dansk, hvordan denne katolske vejrvarselstro også findes i Tyskland, og at den ikke længere er i brug. Det kan sagtens være, i Tyskland altså, for her i Champagne taler folk stadig om les Saintes de Glaces.
Nu sidder du måske med en fransk almanak, hvad ved jeg, verden er jo så global, og kan ikke finde hverken den ene, den anden eller den tredje. Hvad snakker hun om, tænker du så. Men den er altså god nok, de er blot gemt.
De tre dage skiftede navn i 1960, hvor Den katolske Kirke omdøbte dem til St Estelle, St Achille og St Rolande. Ifølge Wikipedia.org fordi troen på ishelgenerne skal have nærmet sig overtro.
Wikipedia konstaterer videre på baggrund af tal fra Météo-France, at det faktisk kun har frosset fire gange mellem den 11. og den 13. maj i løbet af perioden mellem 1939 og 2009. En oplysning, jeg dog vil bruge med mere end et gran salt. Vi ved jo fra vores arbejde, at det sagtens kan fryse, uden at det nogen sinde vil blive nævnt. Vi har af samme grund sat vores eget termometer op det mest frostfølsomme sted (Les Crochettes-parcellen i Soulières).
Og overtro eller ej, vi indretter vores arbejde efter is-trioen.
Knopper kan komme væk
Men nu har vi jo altså passeret dem, og Alain har så småt taget fat på at pille overflødige knopper af. Den såkaldte ébourgeonnage, afknopningen, som vi holder os fra, til vi er helt sikre på, at vi ikke får brug for ekstra knopper.
Sidste år kostede nattefrost os en del af udbyttet. Vi havde en tredjedel under normalen til vinhøsten, men frost var kun et af de problemer, vi havde at slås med. I år - det koldeste forår meget længe - har vi til gengæld klaret frisag. Vi har selv frosset siden januar, men vi kan glæde os over, at vores vinstokke i det mindste har haft det varmt nok.
No comments:
Post a Comment