31 May, 2013

Overflødighedsknopperier

 
Posted by Picasa
For tiden piller vi knopper af. Det ser godt ud under sådan en sol som på et postkort, ikke?

Snyd for det meste naturligvis.

De fleste dage regner det, eller er i hvert fald i det mindste blygråt.

Men denne tirsdag var lige så vidunderligt fin, som den ser ud.

 
Posted by Picasa
Vinen har skudt. Det ser I jo, der er både blade og de blomsterstande, der gerne skulle blive til vindruer.

På denne tid går vi ofte og overvejer, om vi snart skal i gang med at løfte. Det fortsætter vi så med igennem juni og måske lidt ind i juli, indtil alle grene sidder godt fast. Som I kan se på billederne, er grenene endnu så korte, at vi stadig er mange uger derfra.

Det ualmindeligt kolde forår har sat os tre-fire uger tilbage, og vi går faktisk og snakker om vinhøst sidst i september og måske ligefrem først i oktober. Men løbet er selvfølgelig først kun lige begyndt at køre. Vi får se.

Prøv alligevel lige at sammenligne med 2012, noget af en forskel.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Det er fint tidspunkt at pille overflødige knopper af. Vi er jo som altid kun interessant i den del af væksten, der giver os vindruer.

Jeg ser dem enten som små lyserøde knopper mod den gamle stamme. De tidligste af dem har nået at vokse lidt, og der kigger jeg noget grundigere efter før jeg rykker for at være helt sikker på, at skuddet ikke vil sætte druer.

Vinstokkens fod rydder jeg temmelig grundigt op. Er der for mange skud fra bunden, vil planten være langt mere uoverskuelig, når vi kommer for at binde hækken. Et tidspunkt, der med væksthastigheden i år forekommer fuldstændig urealistisk langt væk. Men det bliver vel varmt med ordenglit vækst en gang igen.

Når vi næste gang vånder os over et ekstremt tidligt forår og global opvarmning, så husk mig venligst eftertrykkeligt på 2013. Det koldeste i næsten 30 år.

 
Posted by Picasa
Vinrækkerne her er 100 meter lange, og det tager mig en times tid at pille knopper af til højre og til venstre.

Det værste er at trække vognen op og begynde forfra. 42 rækker i det hele i denne parcel. Ryggen har det rigtig godt efter at gjort gymnastik hele dagen og nattesøvnen er uforlignelig, kan jeg godt fortælle jer. Ikke mindst ved udsigten til, at i morgen venter en ny række, og i næste uge - eller næste måned - er nye knoppper vokset frem til at blive pillet af.

 
Posted by Picasa
Det fortsætter sommeren lang - eller skal jeg hellere sige gennem den grønne vinter - blot ikke i dag, hvor jeg i stedet har tænkt mig at nyde vinens frugt. Det er jo nemlig i dag den hellige trio af både fredag, weekend og fødselsdag.

No comments: