To Pinot-dage, hvor vi virkelig trak igennem med maksimalt antal plukkere. Fulgt af fire Chardonnay-dage med færre kræfter (25 procent) og til sidst en blandet halv dag med både det ene og det andet.
Et rigtig typisk træk fra vinhøsten i år var den store forskel på de hvide Chardonnay-druers og de sorte Pinot-druers modenhed. Normalt kan vi skifte over fra den tidligste til den seneste type, og så passer det. Druerne modner færdigt med få dages mellemrum.
Ikke i 2011.
Et billede fra hver af de tre steder, hvor vi har Chardonnay-parceller: Les Crochettes, Belles Feuilles og nederst Vieilles Grandmeres.
Et par dage før høsten lå Chardonnay-mosten lige under en de 8. Et tal, der udtrykker alkoholpotentialet, og som skal være mindst 9 og gerne 10.
Vores resultat var med andre ord ikke ligefrem imponerende, og vi måtte skyde starten to dage. Tak, tak og atter tak til et mildest talt fleksibelt team, der så blot kommer to dage efter, fordi de ved, hvad det handler om.
Høststart altså om lørdagen, og allerede i begyndelsen af uge så vi mere gråskimmel end behageligt i Pinot Meunier-druerne. Det var der ikke så meget at gøre ved. Andet end at acceptere større tab end normalt. 9.000 og 12.000 kilo i de to parceller er ikke ligefrem imponerende, og i øvrigt heller ikke nok til at nå den tilladte kvote på lige over 13.000 kilo druer/ha. Heldigvis så det bedre ud i Chardonnay-rækkerne.
Mange mange andre stod i samme situation som os, og valgte at sende deres folk hjem mellem Pinot-høsten og Chardonnay-høsten. Det kan man imidlertid kun, hvis folk bor i nærheden. Vi er nødt til at fylde tiden ud, mens vi huser folk.
Valget bliver dermed at prøve at lande på den mindst dårlige balance, hvor vi går efter at høste gode Chardonnay og accepterer færre Pinot-druer Ugen op til vores start den 27. august bød på flere varme dage fulgt af en forfærdelig fredag med tung regn, 10 grader og de tunge regnfrakker. En dag, hvor nogle vinbønder ligefrem kunne måle et fald i druernes sukkerindhold. Oveni den øvrige misere.
Dagen efter startede vi så, det regnede også, men mindre og ikke hele tiden. Fra søndag høj sol og af og til så varme temperaturer ved middagstid, at det blev ganske udfordrende at holde kadencen. Ren svir for den manglende modenhed, og jeg har da heller ikke hørt andet end pæne ord om de Chardonnay-klaser, der ankom til pressen.
Her i Champagne er der imidlertid ikke tradition for at svinge om sig med de store ord. Under vinhøsten interesserer vi os for druerne, men ligeså snart den sidste klase er presset, vender opmærksomheden mod den gærende most og bagefter de nye vine, som vil begynde at få andre nuancer end blot og bar syre engang fra det sene efterår.
No comments:
Post a Comment